onsdag den 15. oktober 2014

Hunde i vinduet...


På Fanø står der hunde som disse i vinduerne i rigtig mange huse. De står og pynter. Somme tider kigger de ud af vinduet som disse, andre gange kigger de ind i huset.


Jeg har fået fortalt, at traditionen med at lade hundene enten kigge ud eller ind, stammer fra den tid, hvor Fanø havde en stolt sejltradition. Mændene sejlede og hjembragte sådanne porcelænshunde til fruen hjemme, som til gengæld lod hundene kigge ud, når manden var ude at sejle. Var han hjemme kiggede de indad.

Mon det også var et tegn til elskeren: 'Mand ikke hjemme, kig ind'?
Jeg ved det ikke, måske der er nogen, der kender skikken?




Der er hyggelige gader og huse både i Sønderho og i Nordby. De allerfleste huse er velholdte og lige nu pynter hybenroser, æbler, lyng og hortensia haverne. Og der er små hvide stakitter om rigtig mange af haverne.

Og de er lige så præcis så høje - eller lave, at vi kan kigge over og nyde synet. Og drømme om at have sådan en have i romantisk stil.


Men jeg ved også, at den stil altså ikke passer til en 60'er hus. Og hundene heller ikke.

Så jeg nøjes med  to vores katte, som ind imellem også hopper op i vinduerne og kigger både ind og ud.

Og det er heller ikke så galt endda.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.