onsdag den 4. december 2013

At have styr......

Så står jeg igen her i december og tænker - Hmmm - det var da efterårsferie for lidt siden!

Men fakta er altså, at det ER blevet december og den første uge er allerede halvt løbet af sted.

Heldigvis har vi i år været i god tid med indkøb af godter og ingredienser til hjemmelavede godter. Så langt så godt.
For lidt siden gik jeg derfor i gang med at lave lakridskugler. De skal dels bruges til en værtindegave til en veninde, vi skal til julefrokost hos på lørdag - dels til os selv, for så ville den del af marcipanen være lavet.
Og det ER jo godt at begynde tidligt.

Jeg har fået blandet marcipan, lakridspulver, stærk kaffe og kanel. Det skal stå og 'falde til' i 30 minutter. YES  god tid til at finde den hvide chokolade, som vi købte på indkøbsturen en lørdag i begyndelsen af november - hele Flensborg gennemtrawlet - en 10 timers tur, som vi kom dødtrætte hjem fra. Men det er jo ok, nu her hvor jeg skal høste resultatet af strabadserne. Ind i skabet og lede. Stod og mumlede:  Det er mørk, det er også mørk - det er OGSÅ mørk, hvor er den hvide chokolade  - for hel.... - det er mørkt det hele.

Og så faldt hele min illusion om at jeg havde styr på det hele sammen.

ØV - jeg hader, når jeg går i gang og jeg så ikke har det, jeg skal bruge. Jeg burde begynde at få lært at finde tingene frem, INDEN jeg begynder på noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.