onsdag den 13. april 2016

Hvor bliver tiden af?????

Der er gået halvanden måned siden mit sidste indlæg. Det er ikke fordi, jeg har ligget på den lade side. Det viser billederne i mit kamera i hvert fald.



Men først skal I da lige have et billede af mig og Biches&Buches. Det er fra før foråret meldte sin ankomst, selv om solen skinnede.

Jeg har forsøgt at følge med i jeres blogge, men har faktisk ikke været meget online.

Jeg har været en del ude i naturen - gået og cyklet ture.




Et rådyr holder til her i skoven og ses næsten hver dag samme sted. Som regel kigger det bare op, konstaterer at man er der, og spiser så bare videre. Jeg kigger efter det hver gang, jeg er i skoven. Og det er godt, når det er der.


I slutningen af marts havde jeg fødselsdag, og Steen havde i begyndelsen af april.



Jeg havde bagt muffins til den ene dag. Og Steen havde bestilt kagekone ;-)



Der var rigeligt kage til os alle!


Til Steens fødselsdag kom ældstesønnen hjem med hjemmelavet lagkage. Han havde lavet den med hindbærskum mellem lagene og farvet glasuren med hindbærsaft. Det var guf for ganen. Det ærgrede ham, at flødeskumsklatterne ovenpå var blevet tværet ud af stanniolen.




I haven har fuglene længe leget forår. Sjovt at se dem plaske rundt i badet. Og heldigvis var misserne indendørs denne gang.




Solopgangene bliver nydt af og til - jeg er ikke - og har aldrig været morgenmand. Men denne 'fangede' jeg. Det må have været efter, vi fik sommertid - tihi




Da de første små spidser af purløg var dukket op, måtte vi have æggekage med bacon og purløg - en herrespise her om foråret.



I får også lige fodboldentusiastens løsning på, når to fodboldkampe - begge enormt vigtige selvfølgelig - spilles på samme tidspunkt - og det slet ikke er muligt at optage den ene og se den senere. I kan lige skimte et tændt fjernsyn i hvert rum.



Og fodboldentusiasten selv? Han sidder godt placeret med overblik over begge fjernsyn :P


Ud over alle de mange forskellige småting, tiden er gået med, har huset fået en forårsrengøring, haven har fået en tur og så  har jeg også genoptaget min slægtsforskningsinteresse. I første weekend af påsken var der gratis adgang til de svenske arkiver. En ane stammer herfra, men først nu kunne jeg få adgang. Jeg fandt hende i det sogn, jeg havde sporet hende til, hendes forældre samt søskende. Og ligeledes nogle af hendes bedsteforældre.

Det er næsten ligesom at afslutte et strikketøj. Et veludført arbejde - og ligesom tidskrævende.



5 kommentarer:

  1. Ha ha - så kan mænd jo multitaske ☺ tillykke med fødselsdagene - det er altså også ærgerligt hvis dekorationen på kagen ryger under transporten - men den ser meget spiselig ud ☺ Hvor ser du godt ud i BB - den er virkelig fin til dig ☺ Ha en dejlig dag ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Lena - nogle eksemplarer af racen kan i hvert fald, når det drejer sig om fodbold ;-)
      Og tak.
      Han var bundærgerlig over deko'en - men havde ikke rigtig andre måder at transportere kagen på. Men den smagte himmelsk. Og de fine roser holdt da.
      Den er lækker at have på. Jeg har brugt den rigtig meget, siden jeg blev færdig. Også dejlig dag til dig.

      Slet
  2. Ha ha - så kan mænd jo multitaske ☺ tillykke med fødselsdagene - det er altså også ærgerligt hvis dekorationen på kagen ryger under transporten - men den ser meget spiselig ud ☺ Hvor ser du godt ud i BB - den er virkelig fin til dig ☺ Ha en dejlig dag ☺

    SvarSlet
  3. Dejlig trøje... godt den kom i brug.
    Tillykke med fødselsdagene inkl gode kager! Åhhh... herligt med sådan en praktisk fodboldentusiast.
    Vi har også nydt purløg i rå mængder, og startede også med æggekage; en klassiker!
    Jeg nyder forår, fugle, blomster og blade... Det hele folder sig ud for øjnene af en. Flot at få lov at følge rådyret...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne :-) Du kan tro, den er i brug! Den er superlækker at have på. Jeg havde egentlig ikke troet, at Kauni garn er så blødt efter vask. Så en glædelig overraskelse.
      Jeg tænker også, at æggekage er en klassiker her om foråret - hvor ellers drysser man så store mængder purløg over?
      Det er så dejligt at se dyrelivet boltre sig - både i haven og ude i naturen. Og så grønt det allerede er - det er sådan en dejlig tid, vi går i møde. Bare vejret lige kunne arte sig!

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.