mandag den 16. juni 2014

Koncert med Beatles Revival


 I går søndag afholdt Hedensted Rotaryklub sin årlige koncert på Daugård Strand. Før allerførste gang i de otte år, der har gjort det,  artede vejret sig. Dvs - solen skinnede fra en næsten skyfri himmel - det var ikke alt for varmt og heller ikke alt for stille luft.
Men det var luksus i forhold til sidste år, hvor himlens sluser var åbnede lige op til koncertstart.

Det godt vejr i år var helt klart medvirkende til det store antal folk, der mødte op. Mindst 800.  Og sikke en udsigt, man har, når man sidder oppe i bakkerne og kan se ned mod fjorden og bandet,
der står i lastbilen.



Bandet er et tjekkisk kopiband.
De gjorde det godt - de havde gjort meget ud af at kopiere instrumenter, tøj samt Beatles måde at stå på. Ja selv udseende der.

Jeg vil tro, at nogle parykker samt make-up var med til at give illusionen.

Hvis de dog bare ikke havde talt så meget om sig selv og deres tidligere koncerter rundt omkring.




Men lyden var der . og den var supergod - og dermed begejstringen hos publikum.

Det var en rigtig dejlig eftermiddag - og Rotary fik samlet rigtig mange penge ind til velgørende formål i Hedensted kommune.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.