Nu skal det være noget nemt. Noget jeg kender ud og ind. Og i søvne. Næsten.
I hvert fald kender jeg mønstret så godt, at jeg kan se fjernsyn, mens jeg strikker det. Og snakke.
Jeg så første gang sådan et håndklæde hos min seminarieveninde Pia, Hendes bedstemor strikkede disse håndklæder til familien. Og Pia havde stakkevis af dem. Jeg strikkede af efter et af hendes håndklæder og har sådan set strikket dem lige siden. I alle mulige farver. De sidste år mest i råhvid. Og så denne skønne grønne farve. Den er jeg helt vild med.
Og så er det jo så dejligt at sidde med et strikketøj, hvor man ikke hele tiden behøver at kigge på en opskrift. Bare kan mønstret by heart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.