Og det er også nødvendigt, hvis jeg vil have glæde af dem næste år. De skal op og ind i kasser, skal de. Ellers overlever de ikke vinteren. Det har jeg prøvet en enkelt gang - eller to. De kan KUN LIGE klare den første frost - nogen siger endda, at de helst lige skal have dette svirp.
Først klipper jeg stænglerne af. De havner på komposten. Dernæst markerer jeg farverne med farvede bomuldstråde, så jeg kan sætte dem i rette farvesammensætning næste år
Og endelig graves rødderne forsigtigt op. Noget af stænglen skal med, ellers gror knoldene ikke næste år. Ja ja - erfaring gør klog.
Nu ligger knoldene så og tørrer et par dage under et tæppe - de skulle nødigt komme noget til. Og så skal de i kasser og stå indendørs - køligt, men ingen frost - og tørt.
Inden nedgravningen kan de deles - eller man kan lade være. Deler man knolden, SKAL der være et stykke stængel med - ellers dur det ikke.
Nogen synes, at det dog er et kæmpearbejde og frygtelig besværligt at have georginer. Men det er det ikke. Det, jeg bruger mest tid på, er at klippe blomster og arrangere dem i buketter i vaser eller i tallerkener - og at få plads til den overflod af blomster, der kommer fra august - og indtil den første frost.
Ellers skal de bare graves ned i maj/juni - og graves op igen. Ind i mellem passer de fuldstændigt sig selv. Der er absolut ingen lugning mellem dem - de dækker jorden.
Har I andre erfaringer med georginer? Hvad mener I - let eller besværligt?
Kommenter endelig.
Og endelig - et billede fra da de stod i fuldt flor:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.