søndag den 11. januar 2015

Søndag med min Kindle....

Søndag er afslapning og at gøre lige det, hvad vi hver især har lyst til.

Jeg elsker at hænge længe over morgenmaden - og klarer lige et par kopper kaffe imens. Hele formiddagen blev brugt på at sidde og hænge længe over morgenmaden sammen med en god bog. Jeg læser rigtig meget, især fantasy - og er i gang med en serie på 12 bøger, jeg læser på min Kindle. Den er dejligt at sidde med, for den vejer ikke meget og jeg skal ikke holde på siderne med to hænder.

Jeg læser på engelsk - det er billigst at købe bøger på det sprog. Desværre kan jeg ikke låne på biblioteket - de udlåner ikke mobiformat.

Kindlen har baggrundslys, som kan skrues op og ned  alt efter behov, så jeg kan både læse i sengen og på terrassen i solskin. Den er også nem at have med på ferieture - der kan ligge ganske mange bøger på den. Efter jeg fik den, har jeg aldrig manglet læsestof på vores ferier. Flyver jeg, er min håndbaggage altid proppet til bristepunktet, og så er det rart med en bog, der ikke fylder meget, og som alligevel indeholder rigeligt læsestof.

Jeg læste i formiddags og Steen hyggede sig med sin forberedelse til manddagen.  Han skulle have været til fodbold, men lysten til det, var ikke stor nok til at få ham ud af døren. Vinden i dag har været sådan rigtig råkold. En gennem-marv-og-ben vind.


Om eftermiddagen kørte vi ud til Bente og Michael og hyggede os sammen med dem og fik et helt overdådigt kaffebord og aftensmad senere.

I aften skal vi bare tidlig i seng - jeg sov ikke godt i nat - så jeg trænger.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.