søndag den 4. januar 2015

Tur i skoven...






Med sådan et vejr i dag, er det en selvfølge, at jeg må ud at gå en tur. I vores lille lokale skov. Jeg har omtalt den før, den er plantet midt i 90'erne og er således ny af en skov at være. Det er heller ikke stor, der går en cirka 1,8 km vej igennem - og det er det. Ikke noget at prale af.




Jeg havde foretrukket at kunne gå en runde inde i skoven, men nej - det er frem og tilbage - eller blot den ene vej. Og uanset hvad, er jeg nødt til at gå på asfalt for at komme dertil. Men det er altså den klat skov, vi har  - os der bor i Hedensted.

Og jeg er glad for at kunne gå i en skov.








Når jeg går tur, sørger jeg for at have vinden i ryggen på de åbne strækninger og så modvind der, hvor der er en smule læ at få. Som nu inde mellem træerne. Et trick fra min løbeture. Jeg har altid været stor fan af medvind.
Vinden i dag - var ikke hård, men kold. Derfor gik min rute først ud af hovedvejen - et nødvendigt onde og med vinden kommende skråt bagfra, så ind i skoven, hvor der var dejlig læ og til sidst hjem ad en mindre vej med vinden i ryggen. Alt i alt ingen modvind. Sådan!





Enkelte steder, hvor solen ikke rigtig var nået ned, var der stadig isblomster på blade og græs.














Andre steder har muldvarpen været i gang. Et helt friskt skud.














Solen hang lavt på himlen ved middagstid. Det var rarest at gå i de åbne områder, hvor den kunne nå ned.











Midt i skoven, er der lavet en kunstig kælkebakke, hvor der aldrig er nogen, der kælker. Vi var der en enkelt gang med børnene for år tilbage - og den var altså for lille.

Men alligevel er der en dejlig udsigt fra den. Der er masser af dødishuller i skoven. Der skimtes lige én på billedet.










Og et dødishul mere til den anden side.












Næsten ved enden af turen et dødishul mere - og her ses bakken, hvor børnene kælker, når der er sne. Det er en ordentlig bakke, hvor man kan få en lang tur. Og den er lettere tilgængelig fra veje












Rytterne har været på tur i skoven igen - og sat deres spor. De fleste heldigvis i midterrabatten.
.














Ud af skoven igen, på en gravhøj, som vejen går forbi, står to forkrøblede æbletræer. Så smukt med en dybblå himmel ovenover.

Og så hjem. Med en varm sol i ansigtet - og kold vind i ryggen.

Jeg elsker at gå tur i skoven - og allerhelst, når vejret er som i dag. Så smuk en dag.











2 kommentarer:

  1. Så mange dejlige billeder.. Det har virkelig også bare været en helt ufattelig smuk dag i dag.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så dejligt. Bringer lovning om forår - lys og længere dage.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.