Jeg har haft kat næsten hele mit voksenliv - jeg kan faktisk slet ikke forestille mig et liv uden.
For 2½ år siden døde den sidste af vores to hunkatte. Vi vidste ikke helt, om det var ved at være tiden, hvor vi ikke skulle være afhængig af husdyr mere.
Nå men - der gik kun en måned, så kom vi da heldigvis på bedre tanker. Der var for tomt i huset. Men til gengæld var der heller ikke så mange nullermænd.
De har holdt deres indtog sammen med Dusty og Dumbledore - vores to dejlige Maine Coon katte.
I øjeblikket har vi to af slagsen. Det er kastrerede hankatte - de er brødre. De har hver deres personlighed - som er vidt forskellige.
Dumbledore her ovenfor er den styrende - han er nysgerrig, kærlig og der er ikke noget, han ikke tør.
Når vi kommer hjem styrter han ud til fordøren for at tage imod.
Dusty er den forsigtige. Han er dybt afhængig af Dumbledore. Hvis brormand har prøvet noget flere gange og har overlevet, så kan det ikke være heeeelt farligt, så tør Dusty også - måske.
Dusty bekymrer sig meget om, hvor Dumbledore er henne. Er han ude, så er Dusty urolig og løber fra dør til dør for at få ham ind.
De har mange foretrukne steder at ligge i huset - helst på stole, gulvtæpper eller kurve / kasser.
Men aller allerhelst i nærheden af os. De følger os rundt i huset - fra rum til rum. Men på en meters afstand.
Somme tider hver for sig - andre gange lige ved siden af hinanden.
Og når de vil ind, kan de let blive enige om at kradse på døre og vinduer.
Behøver jeg at sige, at jeg er meget glad for min vinduespudser?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.