Vi fløj ind til Uluru - var derinde i midten i tre dage, kørte til Kings Canyon og fløj tilbage til Sydney igen,
og kørte derefter på hele Østkysten fra, hvor Operahuset er et must.
Vi så den yderst smukke Botaniske have, som er herlig - også selv om man ikke er vildt interesseret i planter
Så den flotte bro, hvor man kan betale en formue for at gå over buen. Det var ikke nødvendigt for os
-derefter ned til Canberra -
og derefter op til Cairns - fik kørt ca. 4000 km på 5 uger.
Vi har fået de mest fantastiske billeder på nethinden - det er guf for sjælen.
Og heldigvis fik vi rigtig mange billeder med hjem på vores kamera.
Hvor har det været godt at møde dels dem, vi kendte i forvejen, og dels de skønne mennesker, der var forældre i vores sted, da hun var der. Jeg er så taknemmelig for, at de var der for hende, i dagligdagen og især da hun havde en svær tid, da farmor døde herhjemme. Og af de åbnede deres hjem - og hjerter for hende - og for os, da vi var der her i sommer.
Ingen tvivl om hos os, at disse møder var turens højdepunkter.
Vi har mødt så mange mennesker på hele turen - har delt deres og vores oplevelser med hinanden - de skønneste uventede møder - som da vi på en campingplads blev råbt an af en flok - på vores egen alder - de forlangte at vi kom og fortalte vores historie - hvem er I, hvorfor er I her - og hvor er I på vej hen - før vi fik lov at gå videre. Vi ledte egentlig bare efter et køkken, men fik deres historier med på vejen.
En helt fantastisk imødekommenhed, man kan møde i andre lande.
Så den flotte bro, hvor man kan betale en formue for at gå over buen. Det var ikke nødvendigt for os
-derefter ned til Canberra -
og derefter op til Cairns - fik kørt ca. 4000 km på 5 uger.
Vi har fået de mest fantastiske billeder på nethinden - det er guf for sjælen.
Og heldigvis fik vi rigtig mange billeder med hjem på vores kamera.
Hvor har det været godt at møde dels dem, vi kendte i forvejen, og dels de skønne mennesker, der var forældre i vores sted, da hun var der. Jeg er så taknemmelig for, at de var der for hende, i dagligdagen og især da hun havde en svær tid, da farmor døde herhjemme. Og af de åbnede deres hjem - og hjerter for hende - og for os, da vi var der her i sommer.
Ingen tvivl om hos os, at disse møder var turens højdepunkter.
Vi har mødt så mange mennesker på hele turen - har delt deres og vores oplevelser med hinanden - de skønneste uventede møder - som da vi på en campingplads blev råbt an af en flok - på vores egen alder - de forlangte at vi kom og fortalte vores historie - hvem er I, hvorfor er I her - og hvor er I på vej hen - før vi fik lov at gå videre. Vi ledte egentlig bare efter et køkken, men fik deres historier med på vejen.
En helt fantastisk imødekommenhed, man kan møde i andre lande.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.