søndag den 7. september 2014

Søndagstanker

Tv'et er tændt for Steen ser landskamp - fodbold. Det interesserer mig ikke så meget, så strikketøjet er fremme og tankerne løber.


På ugen, der gik. Om sygehusbesøgene på Skejby sygehus, hvor Paul blev indlagt for lidt over en uge siden. Han kommer hjem i morgen. Forhåbentlig kommer det til at gå. Der kommer mere hjemmepleje. 
Men han er bekymret og ked af, at han ikke helt har styr på tingene mere. Det er hårdt at blive gammel, når kroppen ikke fungerer så godt mere og man ikke selv kan det hele mere, men skal have hjælp til det meste. 

Tankerne går til de fantastiske venner fra Australien, der har boet hos os gennem den sidste uge. Det har været intenst og godt. Så smukke mennesker. Nogle mennesker klikker man bare sammen med som puslebrikker passer sammen og det føles som om, man har kendt dem hele livet.

De blev sendt af sted i går, og jeg savner dem allerede. Der er ikke andet for, at vi må til Australien igen. 

Hvor er livet godt og hvor byder det på mange smukke oplevelser, når man har øje for dem. 

Om lidt har jeg strikket en fjer mere på tørklædet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.