onsdag den 28. januar 2015

Et koldt sommerhus...

Jeg sidder i sommerhus på Fanø. Iført rullekuffert, pose med strikketøj og andre pakkenelliker tog jeg toget, så bus og til sidst færge herover. Det blev en iskold gåtur til sommerhuset. Der er såmænd kun et par kilometer, men vinden! Den var is-vandkold. Og lige i hovedet. Heldigvis kun støvregn, da jeg ankom. Men nu rusker og regner det udenfor, så den tur til stranden i dag, jeg sådan havde glædet mig til, bliver ikke i dag.

 I dag sidder jeg så pakket ind i tæppe og nyder min kop kaffe. Der er da heldigvis en ny dag igen i morgen. Og hvis vejret er lige så elendigt i morgen, så skal jeg ud alligevel. Basta. Så må jeg iføre mig regnjakke og -bukser og gummistøvler. For jeg vil til Vesterhavet. Det er derfor, jeg er her.





I stedet har jeg brugt tiden til at pakke ud og få varme på. Der er en luft-til-luft air conditioner. Og den kører på livet løs.




Men møbler og gulv og vægge er kolde, så det tager tid, inden det hele bliver gennemvarmet.




For at hjælpe varmen på vej, er der blevet tændt op i brændeovnen. Den sender ikke nær så meget varme ud, som den vi har derhjemme, men lidt har også ret.Og det hygger gevaldigt. Her sidder jeg så pakket ind i tæppe og nyder min kop kaffe. Og strikketøjet er kommet frem. Der er godt.

Jeg tror, at jeg lige om lidt vil stille mig hen foran brændeovnen.

7 kommentarer:

  1. Uha... det er da ikke den bedste vejrudsigt for en badetur på Fanø ;-)
    Du må i fuld udrustning og så ned på den breeeeede strand på en rask ruske tur.
    I aften er det tid for opvarmning og hygge med noget godt kruset og strik på pindene.
    Køb dig nu ikke helt fattig hos CS... der er jo meget der kan friste svage sjæle...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej - bade gør jeg bestemt ikke. Hahah - den tanke havde jeg slet ikke tænkt. Men gåture! Jeg elsker at gå ved stranden. Tog en 8 km tur i dag. Vi tager af og til hele turen langs stranden - en ca 12-14 km fra nord til syd - og tager så bussen hjem.

      CS har rigtig flotte ting i vinduet, men jeg synes, hun er rasende dyr. Men jeg står altid og savler i vinduet.

      Slet
  2. Lyder virkelig helt perfekt.. Jeg gad sku godt lidt væk hjemmefra.
    Er det et sommerhus i har lejet eller??

    Håber du kommer ud og ser noget vand og får nogle vidunderlige dage..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Fanø er mit paradis på jord. Vi har selv sommerhus herovre. Jeg har set vand og luft og sand i dag for alle pengene. Jeg nyder det og stortrives.

      Slet
    2. Ej nu drømmer jeg mig helt væk.. hvis jeg kunne hoppe op på en sky og flyve over til dig, så var jeg på vej.. Lyder himmelsk. :D

      Slet
  3. Hejsa
    Det lyder rigtig hyggeligt. Er det bare dig som tager på tur sammen med strikketøjet?
    Sikke meditativt det også må være at være lidt væk fra alting :-)
    Hilsner fra AnjaAnemone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare mig - de første par dage. Men når jeg kan, tager jeg selv herover. Det er dejligt at få nogle dage alene sammen med havet. Jeg er lidt havafhængig ;-) Det hæver humørbarometerer adskillige grader.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.