Min blog handler mest om strik, men også om have, blomster, vores Maine Coon katte og løst og fast.
mandag den 26. januar 2015
Ud over dørtærsklen...
Vejret skifter hurtigt i øjeblikket. I går det skønneste solskin og sne. I dag regn og vandkoldt vejr.
Sådan var solnedgangen i går. I dag har jeg slet ikke set solen.
Jeg fik min sidste kiropraktorbehandling i formiddags. Ryggen er fin igen. Bagefter gik jeg mig en tur. Den blev ikke så lang igen. Jeg havde regnet med at skulle ud senere. Det kom jeg ikke, for det begyndte at regne, og så kunne jeg lige pludselig meget let finde på noget at lave indendørs.
Jeg er ikke bange for at blive våd, det er mere det at kunne tage sig sammen til at komme ud, når det regner.
Jeg har førhen, da jeg løb meget, løbet i al slags vejr. For mig er det spørgsmålet om at få fornuftigt tøj på. Ligeledes cyklet til at fra arbejde hver dag i mange år. Jeg havde altid et par regnbukser med i tasken, og de kom så bare på, hvis vejret artede sig sådan.
Men nu - at komme i tøjet og ud over dørtærsklen, når det regner, det skal der vist ti vilde heste til nu!
Hvorfor er det sådan? Hvorfor hopper jeg ikke bare i regnbukser og gummistøvler?
Det handler om, tror jeg, hvorvidt jeg behøver at komme af sted eller ej. Skulle jeg på arbejde - ja, så var det nødvendigt. Men nu? Nej. Jeg kan altid tage en tur senere - hvis vejret vil.....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åhhh, hvor jeg kender det.... Cyklet på arbejde i alt vejr... altid regnbukser i rygsækken...
SvarSletNu er strikketøj og indesysler mere lokkende end regn og rusk... I dag ser ud til blå himmel og gåtur!
Dejligt at du har fået ro i ryggen.
Hihi - ja livet er blevet vendt lidt rundt. Men det var en rigtig god måde at få sin daglige motion på. Det var jo bare en del af transporten hver dag. Og vejret var bare et vilkår, man måtte indrette sig efter.
SletHej med dig
SvarSletJa, hvis jeg kan undgå at komme ud i regnen, så gør jeg altså også det.
Skønt du har fået din ryg på plads igen.
God fornøjelse med brændeovn og strikketøj.
Hilsner fra AnjaAnemone
Ja, det er dejligt. Og vejret har da heldigvis vist sig fra en bedre side i dag.
Slet