Jeg bliver superglad i sådan et flot vejr. Det er godt for både øjne og sjæl.
Ud måtte jeg iført halsrør, vanter, pandebånd samt jakke og passende fodtøj. Det levede fuldstændig op til mine forventninger. Luften var hverken kold eller varm, fugtig eller tøj. Men frisk og dejlig - og klar.
Selv om det var formiddag, så var skyggerne alligevel lange. Solen kommer ikke højt op i de her dage. Men det var lysere end det har været længe! Der var pippen og tvirpen fra fuglene i skoven. Det lød ikke som om, de helt kan finde ud af , om foråret er på vej.
Og selv om sneen på skovstien var frostsne, så tøede det altså i solen. Dråberne hang på buske og træer.
Oppe fra den lille kælkebakke i skoven, er der god udsigt. Flere har været på kælketur her i dag. Det var også lige vejr til det.
Og så måtte jeg overgive mig. Jeg havde det alt alt for varmt. Pandebånd, vanter og halsrør måtte af.
Og solen i ansigtet blev nydt. Det var godt at mærke, at solen er ved at få magt igen. Jeg tror, at et tidligt forår er lige om hjørnet.
Hej med dig
SvarSletHos mig er dagen altså blevet lidt længere (sådan føles det i hvertfald) og idag var der stadig lyst kl. 16.30, sikkert også pga. sneen, men nøj hvor jeg nyder lyset :-)
Vi har i den grad brug for lys. Og dagene er heldigvis blevet længere. Nu skal vi bare have mere sol.
Slet