fredag den 6. marts 2015

Kant på sjal....


Jeg er nu færdig med den øverste kant på sjalet. Og i dag må der så hellere komme lidt billeder på :-)

Farverne er desværre lidt misvisende på foto. Kanten har en for- og en bagside. De grønne farver er bagsiden. Midt på er det en vrangomgang, som er foldekanten.




I siderne er udtagningningerne fortsat på forsiden - og så er der tilsvarende taget ind på bagsiden, så det passer sammen.

 Der hvor siderne mødes er der strikket lusemønster. Det er her, der skal klippes.



Inden klipningen syede jeg to sømme med en maskes mellemrum, så der er hold på maskerne. Og ja - tråden er rød, så jeg ville kunne se den, når der skulle klippes. Det bliver ikke synligt, når kanten er strikket og bukket omkring klippemaskerne. 





Og så var der kun tilbage at trække vejret dybt, gribe saksen og klippe mellem de to røde sømme.
Nej - jeg var nu ikke nervøs for det. Jeg har prøvet det før og ved, at det holder.



Omhyggeligt mellem de to sømme!

 

Og hele tiden tjekke, at der ikke ligger noget sjal under! Nå ja, måske lidt forsigtig. Og måske en anelse nervøs. Det er mange timers arbejde. Og en lap midt på sjalet vil ikke pynte!



Men det gik fint. Her en lille pause.





Og så kunne jeg gribe rundpind og garn endnu en gang og begynde at strikke masker op rundt i kanten. Første omgang strikker jeg masker op - anden omgang tager jeg ud efter hver 5. maske. Det gør jeg, fordi kanten er skrå - og derfor er der brug for flere masker, end dem jeg kan samle op pr strikket maske i sjalet. Lidt kryptisk forklaret måske, men det passer :-) Det må være det ultimative argument.

Mellem de to spidser slår jeg 8 masker op - 6 lusemønstermasker samt en kantmaske i hver side.

Jeg tæller maskerne og sætter markører i. Min mønsterrapport er på 19 masker og det markerer jeg - så er det nemlig nemmere at holde styr på mønsteret - og også antal masker. Jeg vil gerne have, at mønsteret er ens i begge sidespidser - og også passer pænt midtfor i spidsen forneden. Så der skal tælles, at der er lige nøjagtig lige mange masker i begge sider.

Og når det er på plads, så skal kanten sådan set 'bare' strikkes. Det er jeg så gået i gang med - det tager jo nok lige et par dage. Sikkert lidt mere.

8 kommentarer:

  1. Dejlige billeder. Samler du masker op gennem strikket eller gennem en maskelænke?
    Jeg samler op udenfor udtagningsmasken, den bruges so en del af rammen om sjalet. Sjovt at se forskellige måder at gøre det på.
    Fotsat god strikkefornøjelse.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg kunne da ikke nænne at drille dig igen i dag.
      Jeg samler op i udtagningsmasken. Det synes jeg kom til at se pænest ud.

      Slet
  2. Fint og flot arbejde. Og din instruktion kan jo bruges til nybegyndere på feltet. Er det Seyfart eller eget design ?
    Forresten Uni var det ikke noget for dig med Seriøs Strik for sjov. Vi mødes I cafeen på Industrimuseet 1 gang må måneden og lærer noget nu hver gang,der er program. Tjek hjemmesiden ud 😊. Vi snakkes og må jo se dit sjal når vi strikker på Ceres. God weekend kh Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har været på weekend. Derfor sent svar. Sjalet er eget design.
      Det lyder bestemt spændende med Industrimuseet. Vi snakkes på onsdag.

      Slet
  3. Seriøst Strik er rigtigt hyggeligt og inspirerende. Jeg er med Holstebro gruppen.... Deltagelse kan anbefales, for der sker noget rundt i alle grupperne...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet. Helt sikkert at jeg vil prøve at deltage.

      Slet
  4. Hvor bliver det flot - og sikkert også dejligt varmt at bruge sådan en forårs/sommeraften.
    Hilsen AnjaAnemone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er i hvert fald varmt at sidde med efterhånden. Og stort. Jeg er der nu, hvor jeg bare glæder mig til at blive færdig. Jeg er der jo næsten!

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.