mandag den 27. april 2015

Haven derude...


Selv om vejret er lidt køligt udenfor - så skinner solen og det er dejligt. Lidt for koldt til at sidde ude, men en tur ud i  haven og kigge på løgplanterne er godt. Der er lige nu tulipaner og perlehyacinter.




Vi har et rundt bed udenfor vores stuevindue, så vi kan sidde og kigge ud på blomsterne. Vi satte i sin tid et masse roser i bedet, men dem har jeg ikke haft held med. Nu er der kun løgplanter og et par enkelte roser tilbage.




. Jeg satte georginer i søndags. Det er tidligt i år, men jeg satser på, at vi ikke får frost mere. Krydser
fingre!


Der er godt nok lang tid til der kommer blomst i georginerne - først i sensommeren, men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg ellers skal sætte. Egentlig synes jeg det er træls at luge (= pille) mellem løgene, men det er nogle af de første blomster, der kommer. Og det elsker jeg. Men der mangler noget ind i mellem.

Jeg ville egentlig have sat lavendel mellem roserne - det passer så godt sammen, men nu er roserne stort set væk.
Nogen, der har nogle idéer?

7 kommentarer:

  1. Skønt med have, glæder mig sådan til jeg selv får en have.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at plante - og høste. Og det ind i mellem skal bare gøres. Men der er mange gode timer og afstresning i den del. Og så elsker jeg, når det ser nogenlunde ordentligt ud. Det gør det nu ikke altid. Men det er ok for os.

      Slet
  2. Jeg opgav mit rosenbed! Nu har vi en ny plan, men energien til at få den udført er meget lav! Så det bliver i små bitte nøk.
    Jeg skal havde Hosta, Geranium, Løvefod, Kærmindesøster og krydderurter i nogle nye bede.... og noget bunddækkende buske.... vi har sløjfet græsplænen! Så der skal jo sættes noget nyt...
    Har lige læst at det er moderne at haven ser lidt vild/naturlig ud... Godt nyt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er jeg moderne. Vi har et krydderurtebed et andet sted - og det er vildt. Næsten umuligt at luge i. Men det skal jeg -plejer at komme bedene særdeles grundigt over her i foråret hvert år. Det hjælper. Hosta er en god idé. Dem elsker jeg. Løvefod har et flot løv og blomst, men har den kedelige tendens at brede sig over det hele. Kærmindesøster kender jeg ikke - geranium tja. Måske.
      Vi snakkede om sidste år at sætte en busk - rød kornel. meeen jeg vil så gerne have blomster uden for mit vindue.
      Men din plan lyder spændende. Hvilke bunddækkende buske?
      .

      Slet
    2. Lidt forkert formuleret. Græsplænen erstattes med nogle baner med surbær og krydderurter, derunder forskelligt bunddække, og en sti rundt i kanten af den gamle plæne.
      Den fik round up.. nu er jeg ved at rive mos af!!! Der er MEGET! Når det er væk, anlægges stien, plantes surbær og bunddække. Der kommer mere om det på bloggen, men til nu har der ikke været noget at skrive om!!

      Slet
  3. Hvor skønt med løgplanterne. Jeg har tulipaner i min forhave. Elsker dem. På min sidste læreplads, som væksthusgartner, havde vi blandt andet tulipaner. Der var en helt speciel duft når man kom ind i væksthuset. Helt fantastisk.
    Hilsner fra AnjaAnemone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt her om foråret - man oplever det mere, når der er påskeliljer, tulipaner og perlehyacinter at kigge på. det er skønt.
      Resten af året er det så lidt træls at kultivere mellem dem uden at rykke dem op af jorden. Det er jeg ikke så god til.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.