Berlin set gennem mine øjne - 1. afsnit

En gang her i det tidlige forår, da udlængslen holdt sit indtog her i huset, blev der bestilt togrejse og hotelværelser i Berlin sammen med vores dejlige venner Tove og Svend.

Vi havde gået og glædet os længe og snakket om indhold af turen uden egentlig rigtigt at beslutte noget om, hvad vi skulle se der. Det kunne vi jo snakke om og aftale i toget på vejen derned.

Få dage inden afrejsen fandt vi dog ud af, at der var togstrejke i Tyskland - igen igen. Vi skal åbenbart ikke være heldige med transport over eller gennem Tyskland. Sidste gang det ramte os, var da vi skulle med Lufthansa hjem fra Belgien. Dengang endte det med Deutche Bahn i stedet.

Nå, men der skulle jo træffes en beslutning, og den blev, at så måtte vi køre i bil. Og så få refunderet billetterne. Heldigvis lå vores hotel centralt i Berlin og f.eks. ikke noget sted, hvor vi ville være totalt afhængig af offentlig transport.

Vi skiftedes til at køre - og var dernede langt før, toget ville have været der. Første fordel :-)
Det var langt billigere med fire personer i én bil end togbilletter til fire. Anden fordel.

Vi fik os installeret på hotel Scandia  lige i nærheden af Potsdamer Platz. Og bilen blev placeret i parkeringskælderen under hotellet og blev stående der, til vi skulle hjem.

Og så begav os ud  i Berlin. Selvfølgelig først til Potsdamer Platz, hvor vi også skulle købe en tre-dages billet til S- og U-Bahn.
Bygningerne på Postdamer Platz er bygget efter murens fald i 1989. Indtil dag var området helt øde område.
Alle bygningerne er hightech med stål og glas - og efter min mening flotte. Men her skilles vejene - for ikke alle bryder sig om den slags byggeri.

Sådan ser den runde kuppel på øverste billede ud nedefra. Det er Sony Centret. Det hvide er lærred - måske plastik - jeg kunne ikke nå ;-)  Et fantastisk rum.

Derefter gik vi videre til Brandenburger Tor, der under Den Kolde Krig lå i Østberlin. Hele pladsen på den side, hvor billedet er taget, var helt øde. 

Lige på den anden side gik Berlinmuren. Her et gammelt billede lånt fra Internettet.

Gennem Berlin er murens placering markeret med to rækker brosten. Det er kun få steder, der står små stykker mur tilbage, som mindesmærker. Som det ses her på billedet, der er taget ved Bernauerstrasse. (Redigeret - billedet var 'faldet' ud) 

Lige ved siden af ligger Reichtag, som under den Kolde Krig lå i Vestberlin, - (lidt mere omfattende side på engelsk om Reichtag her). Rigsdagen brændte i 1933 - og blev omfattende restaureret fra 1995. Hvis man skal op i den flotte glaskuppel, skal man bestille plads hjemmefra. Det havde vi så ikke gjort denne gang.

Vi gik nu tilbage til Brandenburgen Tor. På denne side hedder vejen 'Unter den Linden'. Som navnet siger, er der selvfølgelig lindetræer med gennem den meget brede vej - 60 meter!. Ikke på billedet, men bag det tårn, som meget praktisk er sat i 'midterrabatten', så vi turister kan få et godt billede af Tor'en.

Da der også meget praktisk er dukket en hel del boder op under lindetræerne - hvor man blandt andet kan få den så typiske 'Curry Wurst', måtte vi selvfølgelig have sådan en, sammen med en kold øl til. Det var dejligt.

Efter Unter den Linden gik vi til Checkpoint Charlie, som var stedet, hvor man kunne passere grænsen i Berlin. Nogle kunne. I dag er det et meget besøgt turiststed omgivet af gadehandlende, McDonnalds og lignende.  Et sted hvor man i trængsel skal passe på sine lommer. Da jeg første gang var i Berlin,var der også to 'vagter' ved Checkpointet, men dengang påtog de deres rolle med større værdighed end de to, der stod der den dag. Det havde klædt stedet bedre, hvis de ikke var der.

Derefter var vi - trods Curry Wurst og stor øl alligevel blevet mere sultne, så vi begav os til restauranten  '!2 apostle'.  Her fik vi nogle dejlige pizzaer, inden vi noget trætte begav os hjem til hotellet til en velfortjent nattesøvn.