mandag den 19. oktober 2015

Flex....helt færdig nu.



Halskant er blevet strikket - det tog ikke så lang tid. Og så er Flex blevet vasket og centrifugeret, tørret fladt og nu fotograferet.




Og nej - jeg har ikke prøvet den.... endnu. Halskanten ser sådan ud. Riller af ret og vrang, der lægger sig pænt.



Øverste kant af hvert ærme ind mod kroppen har en række med 2 vrang masker og 2 m ret løst af. Retmaskerne giver en god kant, der ikke giver efter for træk fra ærmet. En fin detalje i trøjen, synes jeg.



Opskrift: Flex af Hanne Falkenberg

Garn: 292 g af hendes eget Shetland no 2

Pinde: nr 3 - halskant 2½

Trøjen stikkes på rundpind nedefra. Ved ærmegabet deles for og bag - og der slås masker op til ærmer, som strikkes sammen med henholdsvis for- og bagstykke. Ærmerne får ekstra bredde foroven med vendestrik. Ærmernes for og bag strikkes sammen på oversiden og sys sammen på undersiden. Til sidst strikkes halskant.

Den har været spændende at strikke - men er lidt tidskrævende - den trækker sig sammen og det er forholdsvis tynde pinde.

Med i strikkekittet er der opskrift på en halsdisse og der er rigeligt garn tilovers at strikke den med. Jeg er dog ikke begyndt på den endnu.

4 kommentarer:

  1. Det er nu lidt sjovt, at kagerib er godt.. for meget rib går i kage.. og så er det nul kage til ejeren!!!
    Det var måske bare lige det skub, der skulle til?
    Trøjen er flot. Falkenberg quality! Lyder godt med en halsedisse i samme garn; jeg er glad for mit tørklæde til Indlandsis.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-))))))))))))))
      Sikke du ka'. Somme tider er det godt med et skub - andre gange skal der et spark til - det her var vist det sidste.
      Jeg tror, det bliver godt i samme garn - så ser det ud som en del af trøjen.

      Slet
  2. Altså den ser bare dejlig ud ☺
    Håber den bliver rar at få på.
    Hilsner herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig dejlig rar at have på - superblød.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.