onsdag den 2. december 2015

2. december...




Jeg havde et ærinde i Horsens i dag inden strikkecafétid. Ærindet fortæller jeg ikke om - man må have hemmeligheder i denne tid.

Men så nåede jeg jo ikke frokost hjemme. Jeg fandt ind på Bytorv Horsens, hvor der er en café.
Det er den, der førhen hed Bryghuscaféen - fra den tid, da det var det eneste sted i Horsens, hvor man kunne få øl fra Bryghus Horsens. Selve kedlen var faktisk placeret inde i caféen. En uheldigt sted skulle det vise sig.

For desværre opstod der uoverensstemmelser mellem café og bryghus. Caféen ville derfor ikke længere servere øllet og kort efter gik bryghuset fallit. Og vi mistede vores ganske beskedne portion  aktier i bryghuset. Men det er jo en anden sag.

En kort, men gloværdig tid for bryghuset, der leverede en fremragende øl.



I dag fik jeg en dejlig brunch derinde. Jeg plukkede det ud, jeg allerhelst vil have og fik dertil en danskvand. Det var lækkert.



Og så gik jeg op til Ceres centret, hvor vi mødes i vores strikkecafé. 26 var mødt op i dag. Else havde lækre hjemmebagte æbleskiver med og hjemmegjort syltetøj til. Uhm, det smagte.

Ceres centret var oprindelig en filial af Ceres bryggeriet i Århus - Bajersk øl blev brygget i Horsens. I årene 2000-2013 blev bryggeriet ombygget til et plejecenter af arkitektfirmaet Ginnerup.

Vi har fået lov at benytte aktivitetscentret hver onsdag. Det er vi rigtig glade for. Eneste krav er, at har vi selv kaffe med, skal vi vente med at drike af det før caféen lukker. Det er da kun rimeligt.



4 kommentarer:

  1. Dramatisk lokalhistorie! Og noget af et funktionsskifte for Ceresbygningen.
    Flot fremmøde til strikkecafe. Der ser hyggeligt ud med julepynt til at understrege stemningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med Bryghus Horsens var temmelig dramatisk - og grimt at iagttage. Og et voldsomt funktionsskifte for Ceresbygningen. Det er superflot ombygget med respekt for bygningerne. Hvis man kan sige det. Det er et dejligt sted at have strikkecafé. Der kommer sædvanligvis mange til strikkecaféen. I næste uge er vi tilmeldt 32 til julefrokosten, som dog holdes et andet sted.

      Slet
  2. Dejligt at I kan samles så mange til strik :-)
    En sørgelig historie med jeres Bryghus, der er mange små firmaer der knækker under, desværre :-(
    Horsens er jo en dejlig by og område, jeg har familie der, som arbejdede i det tidligere Horsens Statsfængsel.

    Ønsker dig en dejlig dag, måske med god frokost :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt - og vi hygger os sådan sammen. Der er rigtig god stemning.
      Det var ærgerligt med bryghuset - men en dårlig firmakonstruktion og intern splid afgjorde sagen. Øllet var i høj kurs, så det var ikke der, skoen trykkede. Der er heldigvis andre rigtig gode mikrobryggerier, der laver fantastisk øl.
      Horsens er en dejlig by. I fængslet er der hvert år Middelalderfestival i sidste weekend af august. Det er et kæmpe arrangement, byen står får.
      Også dejlig dag til dig. Men frokost bliver en mad herhjemme i dag - det kan ikke være lige fint hver dag ;-)

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.