Sokker - et let, men kært projekt

Så står den på sokkestrikning. Det er til min datter. Hun har ønsket sig sokker i lige netop dette garn. Og der er jo dejlige varme og  og glade i farven - lige sådan som hun er.

De ser sådan ud:

Jeg har strikket sokker lige siden, jeg lærte det i 4. klasse for lææænge siden. Jeg har altid strikket dem på samme måde - somme tider har skaftet været længere eller kortere. Andre gange har det ribstrikkede været kortere i forhold til det glatstrikkede. Nogle gange ensfarvede, stribede, mønstrede eller som her i farveskiftegarn.

Men grundopskrifter har altid været den samme - samme hæl, samme tå. Og altid skaftet først. Og det ændrer sig ikke, selv om der er mange fortalere for at strikke fra tå og op.

Og jeg kan strikke dem til fjernsyn eller når jeg snakker. Kan simpelthen opskriften udenad.

Jeg vælger altid godt sokkegarn - for selv om det er hurtigt at strikke et par sokker, så er det alligevel et stykke arbejde, der godt må holde - og godt må sidde ordentligt på foden og være rare at have på.

Jeg mindes stadig, da jeg var omkring de 14 år og strikkede sokker i maskingarn. Føj for nogle vabler, jeg kunne få under fødderne.

Nej. Må jeg bede om ordentligt garn.  Og det gælder alt, jeg strikker. Garnet her er Brugsens sokkegarn - det er købt, for en hel del år siden -og har ligget og ventet på, at min datter ønskede sig et par sokker.

Jeg har gode erfaringer med Brugsens sokkegarn. Jeg har selv gået i dem i mange år. Hele året. Når jeg går, når jeg løber, til havearbejde. I træsko, i støvler, i sandaler, i løbesko. Kort sagt altid. Ellers har jeg bare fødder om sommeren. Kun yderst sjældent sniger jeg mig i et par bomuldsstrømper - og savner dem af uld.

Jeg vasker dem i sæbespåner, som jeg tilskriver, at jeg aldrig får vabler, når jeg løber eller går lange ture.

Og når sokken bliver slidt - hos mig altid under fodballen, så klipper jeg det slidte af og strikker ny tå i :-)