onsdag den 29. oktober 2014

Flammehimmel og kagekone....

Onsdag blev til en blandet dag. Formiddag gik med strikkeprøver og efterfølgende eftersøgning alle mulige vide vegne af rundpind nr 5. Havde et tomt hylster liggende, men rundpinden var pist borte væk. Da jeg ikke har noget ufærdigt strikketøj liggende på en så tyk rundpind, så har jeg muligvis lånt den ud. Men aner det ikke. Jeg har simpelthen ingen erindring om det :(


Nåede kun lige bussen. Måtte endda løbe det sidste stykke. Og var så lige inde omkring en garnbutik for at købe en rundpind.

Og kunne så endelig nyde strikkeklubben. Det er så super hyggeligt at mødes med andre, som deler samme entusiasme omkring strikningen. Og der er hygge og inspiration. Så jeg gør meget for at få det til at lykkes. Og jeg fik begyndt på datterens trøje. Fortæller mere om det senere.

Steen henter mig ved biblioteket, når jeg er færdig, så jeg ikke skal tænke på bus hjem. Tak!

På vejen hjem fik jeg lige skudt dette foto af en helt fantastisk flammehimmel.



Det kan helt tage pusten fra mig. Så flot!


Det er datterens fødselsdag i dag - og hun havde ønsket sig aspargessuppe. Uhmmm. Steen havde købt ind til det på vejen, så maden var hurtigt lavet og næsten klar, til hun kom hjem.


Og lige om lidt skal vi have kagekone. Det er ikke nogen tradition. Sådan blev det bare. En pludselig indskydelse i går - og den blev bestilt.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.