torsdag den 12. februar 2015

Strandet hval...

Nej  - ikke mig ;-)

Den store nyhed på Fanø er den strandede kaskelothval. Den drev ind natten til onsdag på Galgerev ud for Sønderho. Et forsøg på at trække den i land med to rendegravere blev foretaget i går, men den var for stor.





Den måler ca 12 meter og vejer omkring 20 tons, så det er også en pæn stor en. Nå ja pæn og pæn. Lækker var den ikke. Steen og jeg begav os derud i dag. Der skulle gøres et nyt forsøg - i dag med fire rendegravere fra et lokalt entreprenørfirma.




Iført de obligatoriske gummestøvler vadede vi ud til, hvor den lå, godt 1 km ud fra stranden. Det var ikke en duft af lutter roser og violer, der ventede os. Den har været død i længere tid.
Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum vil gerne have den. Noget med vævsprøver, knogler og tænder. Godt det ikke er mig, der skal partere den!




Rendegraverne ankom ved 11 tiden, hvor tidevandet var så meget væk, at de kunne komme derud.  Da var diverse tv.-stationer allerede ankommet. Og i fuld gang med at interviewe folk og fæ: 'Hvad mener du? Hvad føler du?' og lignende intelligente spørgsmål.

De gik tæt på de arbejdende - kravlede op i rendegraveve - næsten helt op i skovlen og så tæt på, at ham her i midten herunder på et tidspunkt faldt over et af kablerne, da han gik baglæns for trods alt at komme lidt på afstand.




Flyvende presse var også tilstede - her TV2, der skulle have luftbilleder.





Der blev drøftet og ændret taktik mange gange undervejs.




Men her gøres første forsøg. Med 2 x 2 rendegravere spændt til halen.





Det gik ikke - det rokkede sig overhovedet ikke. Så satte de tre rendegravere til at trække i halen og en til at løfte hovedet og skubbe. I starten rokkede den sig ikke, men så flyttede den sig alligvevel nogle meter. Og så var den taktik udspillet. Rendegravernes hjul gravede sig ned i sandet og kunne ikke stå fast.





Selv om de prøvede mange flere gange, så rykkede den sig altså ikke mere. Men nu var mine tæer ved at blive følelsesløse af at stå i vandet derude. Så jeg gik ind til bilen for at få noget varme i kroppen.

Imens blev strategien blevet lagt om - til noget i retning af: 'Den skal ind for hver en pris'.
Alle fire rendegravere trillede i samlet flok hvalen ind på land. Bestemt ikke noget kønt syn. Men ind kom den.






Og vi kørte hjem for at få tøet de bundfrosne tæer op. Der gik lige et par timer, inden jeg kunne sig, at jeg havde fået varmen igen.

7 kommentarer:

  1. I var da heldige at være i lokalområdet til denne turistattraktion!
    Vi snakkede om, at det vist var en duftmæssig blandet fornøjelse... hvortil Erik sagde at det havde han jo ikke problemer med, men mine briller ville nok falde ned af næsen! (han har mistet lugtesansen ifm. en hjernerystelse!)
    De journalister har været på samme kommunikationskursus.. det er stort set ens spørgsmål uanset kanal... må jeg bede om lidt personlighed og kreativitet!
    Åh, sådan er råkold strand kræver godt nok en længere opvarmning... Håber du er blevet ok... Og ikke bliver forkølet!

    SvarSlet
  2. Det var vi. Meeeen - en levende hval havde været mere spændende. Lugten var helt forfærdelig, hvis man stod i læ af hvalen. Det meste af tiden stod jeg i vindsiden, så det gik. Men jeg må indrømme, at her kl. 20 har jeg stadig lugten i næsen. Den vil ligesom ikke forsvinde. Og især når jeg ser billederne, så der den der helt sikker. Bvadr! Jeg er glad for, at JEG ikke skal partere i morgen. Og der tager vi IKKE ned og ser på.

    SvarSlet
  3. Det er noget af et dyr, så den godt i nyhederne, men den ser pænt klam ud.
    Det er sku utrolig at de kan få noget ud af sådan en rådden klump..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var virkelig stor - men hånden på hjertet - en hval skal ses i levende live, ikke som her.
      Det viste sig, at biologerne slet ikke kunne tage vævsprøver - den var simpelthen for rådden.

      Slet
    2. Jeg har det på samme måde.. Jeg synes nogen gange det er lidt tosset at folk kommer fra nær og fjern for at se en rådden hval blive parteret. Det er ikke fordi jeg ikke synes det er spændende, men det er ikke rigtig en turist attraktion jeg selv ville bevæge mig efter. :D

      Knus <3

      Slet
  4. Helt sikkert en oplevelse, men synes godt al det mediehalløjsa kan blive for meget.

    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en oplevelse at se en kaskelothval - men som jeg skrev til Jeanette ovenfor, så skal sådan et dyr ses levende.
      Pressen var virkelig for meget. Der er ingen mådehold at komme efter dér. Det fyldte faktisk også voldsomt meget i nyhedsudsendelserne om aftenen. Nødvendigt? Nej. I offentlighedens interesse? Næppe. Ikke i den grad i hvert fald.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.