Fra Scotland til England... Dag 11, 12, 13 og 14

Der har ikke været så mange muligheder for at skrive her før nu. 

  Vi kørte langs nordkysten over mod Aberdeen.  Vinden gav hvide skumtoppe på havet, som vi det meste af turen kørte langs. 

Vest for Peterhead ligger spinneriet J. C. Rennie, som vi fandt ved hjælp af GPS'en. Uden den var vi aldrig nået frem.   

Vi vandrede lidt rundt, inden vi fandt nogen. Vi måtte gerne selv gå rundt og kigge, hvor vi havde lyst. Og så bare spørge, hvis det var noget, vi ville vide. Så det gjorde vi. Det var spændende at se, også selv om det ikke er det første spinneri, jeg har set. Jeg har nu aldrig set noget så rodet. Jeg gik dog fundet lidt garn at have med hjem.

Der blev købt ind til frokost i den første butik, vi fandt. To sandwiches og to poser gulerødder. 

 

Som så blev indtaget på en bænk med havudsigt. Maden blev hurtigt indtaget - iført jakker, varmt var det ikke!

Steen havde udset sig et besøg på Glamis Castle, som er nævnt i Macbeth. 

Ganske imponerende bygning, som vi nøjedes med at se udefra. Vi skulle bare have et indtryk af det - og så en kop kaffe i Cafeen. 

 Edinbourgh blev nået sent på eftermiddagen. Egentlig var det meningen, at vi ville finde en Bb 20 - 50 km nord  for, men da vi forgæves havde søgt i to timer, opgav vi og kørte helt ind i byen og var heldige ret hurtigt at finde logi. 

Næste dag havde vi booket hotel, så der blev bagagen droppet af, og så blev bilen afleveret i lufthavnen. Og så tilbage til byen med tog. 

Vi fandt ind til Scotlands nationalgalleri, hvor vi især var interesseret i at se noget skotsk kunst. Jeg var meget begejstret for William Mctaggart, der har malet dette billede kaldet The Storm i 1890. 

Så gik vi til gaden The Royal Mile, hvor vi havnede i et globryllup. Hængende fast i rækværket var denne skotte, som var klar til at drysse konfetti og endvidere tydeligvis er aldeles uægte. Han vakte stor moro blandt alle os tilskuere. 

Hvor der er mange turister, er der også mange optrædende. Han skal selvfølgelig forestille en pikter. 

Dagen tog vi toget, der før i tiden hed The Flying Scotsman til London. Her bor vi hos min familie. 

Jeg elsker at komme til Camden, hvor der altid er mange sjove ting og mennesker st se på.  Derfra gik vi langs en kanal til Little Venice. Turen kan virkelig anbefales. Man har slet ingen fornemmelse af, at man går i en storby. 

 Og derefter videre til Kensington, hvor vi gik gennem Holland Park og også kiggede på bygninger, der hører blandt nogle af de dyreste i London. En smal charmerende gade er Holland Park Mews. Før bilernes tid havde de rige familier hestekøretøjer og hestene skulle jo være et sted: The Mews, som så lå bagved husene på rad og række. 

Om aftenen gik vi på indisk restaurant  Massawa - kan desværre ikke huske stavningen. Men den ligger i Bromley. Rigtig hyggelig sted med alt for mange tjenere, der stod på spring til at fylde vand eller øl / vin I glassene og hvert andet øjeblik forhørte sig om maden var i orden. Det var den - den var fremragende. 

En rigtig skøn og tiltrængt slutning på dejlig dag - hvor vi havde gået en 15-16 km.