tirsdag den 4. august 2015

På kanotur på Gudenåen...

Torsdag, fredag og lørdag blev brugt på en kanotur på Gudenåen. Helt spontant planlagt - men heller ikke helt tilfældigt.

Vejrudsigten var nemlig blev grundigt studeret og lige netop de dage ville vejrguderne vise sig fra en mere gunstig side end hidtil. Børnene blev spurgt og to kanoer blev bestilt. Èn af børnene skulle desværre arbejde og kunne ikke tage fri. Men sådan er det jo.



Vi havde bestemt, at det skulle være en kanotur de luxe. Og det vil sige: ingen telt, ingen hytter, ingen overnatninger i det fri, ingen bagagemængde. Men to kanoer og to biler og sove hjemme i egne bløde senge.
Første bil kørt til det sted, vi planlagde, vi ville nå. Anden bil ved Tørring kano udlejning. Medbragte madpakker og drikkevarer. Og så gik det af sted.

Vi fik hurtigt fornemmelsen for styringsfunktionerne genopfrisket - det er ikke første gang, vi tager turen. Første del af Gudenåen er smal og går gennem skønne engarealer og gennem det fredede Uldum Kær - sådan kort fortalt.  Vi landede ved en campingplads ved Nim.

Vi sejlede 20,46 km første dag sagde GPS'en, som selvfølgelig skulle dokumentere vores tur.

Desværre havde ældstesøn glemt sin bilnøgle i vores bil, som stod i Tørring. Så det kostede lige en taxi til 300 kr :P  - men så var mobberetten jo helt på vores side.

Derefter hjem til varm mad. En gang nakkemassage var heller ikke at kimse af. Kunne godt mærke at urørte og glemte muskler var blevet motioneret.

Samme procedure næste dag. Bilerne sat nye steder og så af sted. Vi landede anden dag ved Kloster Mølle efter  20,21 km.

Tredje dag var på knap 15 km og  sluttede ved Ry. Vejret rettede sig pænt efter vejrudsigten - heldigvis.



Vi fik nogle fantastiske naturoplevelser - svaner med reder, ænder og masser af ællinger, en svømmende stålorm samt en isfugl hørte til højdepunkterne sammen med freden og bare være til og nyde naturen, der stille gled forbi.

Kan efterfølgende mærke den tilfredshedsfornemmelse, der følger med gode oplevelser. Det er noget, jeg godt gider.

I dag er mellemstesøn blevet kørt til Ålborg. Han er færdig med sit sommerferiejob og skal nu bare nyde tiden, inden studiestart. Jeg var omkring garnudsalg for jeg stod lige og manglede et par nøgler garn, som jeg havde ringet om på forhånd og fået lov at hente.


6 kommentarer:

  1. Ja, der er dejligt og naturen opleves aldrig bedre end fra en kano :-) Vores kano er overhovedet ikke blevet motioneret i år - det er første sommer i mange år! For de dage, hvor det har været kanovejr har vi skullet noget andet - men så er det jo godt at vide, at den kan sættes i vandet næste sommer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er stadig helt høj efter den tur. Det er så fed en måde at opleve naturen på. Hvor ærgerligt, at det ikke er lykkedes jer at komme ud.

      Slet
  2. Jeg har ikke prøvet kano... tro nu også jeg vil foretrække at vandre, selvom man selvfølgelig ikke kan komme helt de samme steder...
    Til gengæld kan jeg godt forestille mig, at en gang massage vil gøre godt efter sådan en tur på 20km!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har sejlet meget i kano gennem tiden. I min gymnasietid var det ikke ualmindeligt, hvis vi fik et par mellemtimer at leje en kano en times tid og så sejle en tur. Vi kom altid dyngvåde tilbage til de resterende timer, for der blev sprøjtet godt med vand :P Men sjovt var det.
      Skuldrene er ved at være ok nu.

      Slet
  3. Wow sikke en fed spontan ide.. lyder som om i har haft en skøn tur og sejt gået.. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så dejlig en tur. Det er en rigtig god oplevelse, jeg vil anbefale.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.