lørdag den 22. august 2015

Udeliv i august....

Lige nu er vejret fantastisk skønt - det er lunt og mildt og det lokker os ud. Både om dagen med dejlige cykelture, hvor vi bliver blæst godt igennem. Det er skønt. Og badeture er det blevet til. Uhhh - jeg er ikke hurtig til at komme under. Jeg blev grint godt af i dag, da jeg skulle gøre mig våd på både arme og ben, før jeg vovede mig i. Men skønt var det da så, da jeg endelig kom i. Jeg behøver vist ikke nævne, at jeg nok aldrig bliver vinterbader!

Om aftenen bliver vi også lokket ud. Der bliver tændt op i vores lille bålplads, og senere, når luften ikke er helt så lun mere, bliver fleecetæpperne fundet frem til at have om benene.




Det gælder om at sætte sig, så man ikke får røg i hovedet.



Dumbledore skal også følge med - på sikker afstand.



Så er det blevet mørkere - men også lidt hyggeligere.



Lysene omkring guldfiskedammen er blevet tændt og åkanderne kan ses.




Helt mørkt bliver det ikke før rigtig sent - og da var bålet brændt ned og vi var forlængst gået i seng.

En rigtig dejligt udeaften  - tæpperne må få en tur i vaskemaskinen senere.

6 kommentarer:

  1. Det er bare blevet sådan en lækker august og så er det virkelig med at nyde det.
    Nu siger det at det bliver de sidste dag i dag, øv.. og jeg er faktisk alt for smadret til at gå ud og nyde det.
    Har hjulpet med at flytte i to hele dage..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været så godt langt om længe at få noget sommervejr. Jeg har virkelig nydt det. Jeg håber, det bliver godt vejr igen.

      Slet
  2. Vinterbader bliver jeg heller aldrig, Unni. Men jeg kom i vandet og helt under... og vesterhavet er ret frisk! Det var skøøøønt!
    Ellers har jeg holdt mig i skyggen og ventet på at temperaturen kom ned til 20. Jeg duer ikke til ret meget varmere end det...
    Så kan jeg holde ud at røre mig... få gjort rent... gå ture...

    SvarSlet
    Svar
    1. Da jeg for mange år siden boede i nærheden af Vesterhavet var jeg også ofte ude at bade. Jeg ved ikke .... jeg må være kommet ud af vanen :P
      Jeg elsker varmen - gerne mere end meget. Men nyder det så meget, fordi vi har haft så lidt af det her i sommer - og fordi lige pludselig er efteråret og kulden og mørket her..

      Slet
  3. Ja, det er bare med at komme ud så længe det varer :-) Og det er netop hyggeligt med lys i haven, når nu de lyse nætter er forbi :-) Dejligt at man kan nå at bade lidt inden efteråret sætter ind :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige det, det er. Varmen er her nu - og vi har ikke haft så meget, at vi har nået at blive træt af det. Det gælder bare om at få fyldt på batterierne.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.