mandag den 21. september 2015

Sidste festivaldag....

Jeg var lidt for træt i går til at komme med et sidste blogindlæg fra Fanø.

Søndag havde jeg tilmeldt mig Workshoppen 'Vendte maskker' med Vithard Willumsen. 




Det er jo noget, han bruger meget i sit eget design, som her den asymmetriske vest.

Vithard havde lavet et ark til os med fire teknikker. Og så gik strikkepindene igang. Vi skulle nå så meget som muligt på de tre timer, der var til rådighed. Der blev ikke snakket meget.




Da dagen var forbi, måtte lige lige en runde mere ii butiksområdet. Og så vendte jeg cyklen hjem mod sommerhuset, for Steen og jeg havde aftalt at spise frokost i Caféen. Så han skulle jo lige hentes. Men da vi kom tilbage til The Knitting Village, var den tapasanretning, vi havde udset os desværre udsolgt. Vi gik derfor ned i byen og fik et bord på Ambassaden, hvor vi fik en dejlig frokost.

Efter rengøring og pakning kørte vi til færgen, for nu måtte vi hjem. Men øv. Køen til færgen gik næsten helt forbi plejehjemmet (det er LANGT væk fra færgen).



Og så sad vi i kø i lidt over to timer, inden det blev vores tur. Heldigvis var jeg udstyret med strikketøj nok til en flere ugers ventetid, og Steen havde jo sin bog, så det gik endda.

Jeg var træt, da jeg kom hjem - alle de indtryk: Al den positive stemning og så det gode vejr, vi trods alt fik. Jeg havde gået og cyklet meget hver dag. Det er ikke sidste gang, jeg skal til strikkefestival.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt, at du fik sådan en god oplevelse ud af impulsturen til Fanø. Inspiration kan man ikke få nok af. Og med så meget strik og så mange nørder samlet...!
    Vi tog hjem om mandagen og sad i kø i tre timer i 2013. Men solskin og en skøn udsigt over vaden... Og godt strikketøj... PYT!
    Har lige kigget lidt på TV syds 2 timer direkte udsendelse fra festivalen.. kan ses på nettet...

    SvarSlet
  2. Det var kanon. Og man behøver jo ikke bruge såååå mange penge igen. Kun et enkelt kit røg i min taske.
    Vi ved jo godt, at i høj- og festivalstider tager det lang tid at komme med færgen. Når vi skal derover i efterårsferien, sørger vi altid for at komme tidligt lørdag formiddag for at undgå kø. Men med strikketøj og bog går det jo.
    Jeg så lige udsendelsen fra TVsyd i går på nettet. Meget optakt til Den Store Strikkedyst.

    SvarSlet
  3. Hejsa
    Det lyder da som en helt fantastisk festival.
    Jeg glæder mig til at se hvad du strikker i løbet af efteråret/vinteren.
    Mange hilsner
    AnjaAnemone

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nød festivalen meget. Og glæder mig også til at vise, hvad jeg får strikket. Lige nu har jeg nogle begyndte projekter, som jeg har lovet mig selv, skal være færdige. Og så ryger der også lige et par sokker af pindene som 'mellemværk' :-)

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.