mandag den 12. oktober 2015

Blå himmel, hav ...og for meget salt.


Vesterhavet har igen kaldt på mig. Jeg elsker de store åbne vidder, himmel og hav, den friske vind - og så det dejlige veje, der kom samtidig med, at vi tog færgen til Fanø. 






Jo jo, der er da skyer, men der er også lidt blå himmel og i hvert fald regner det ikke. Og så er vejret pr. definition godt, ja faktisk fremragende. Jeg har ikke noget imod blæst - og gerne temmelig kraftig blæst, når jeg er her, men faktisk sætter jeg pris på alt slags vejr...næsten. Selv om regntøjet er med, så kan jeg godt undvære strålende regn.


Cyklerne er med også denne gang, og Fanø bliver cyklet tynd. Alle de steder, man ikke kan komme med bil, bliver udforsket. Og en tur til stranden er også et must - hver dag.

En god frokost er tiltrængt efter et par timer ved havet.




Desværre gik låget af saltbøssen, da jeg skulle dreje noget salt på min mad. Det blev til rigeligt salt. Jeg håber ikke, jeg kommer til at græde så mange tårer.

Nu skal kaffe og strikketøj nydes - og så måske lige en tur mere til havet. Senere.

4 kommentarer:

  1. Jeg kan bedst li' åbne vidder... nær ved havet vil jeg bo! Nå, jeg må "nøjes" med fotos og udflugter. Men skønt er det... der ude, hvor vinden har frit spil!
    Uuuuuuhh der er da salt til et helt års forbrug.... bvadr... Håber du fik det meste rystet af maden og samling på saltbøssen!
    Nyd kaffestrikkepausen... Og hils havet fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åbne vidder - lige præcis. Der er godt at være. Hihi - der var rigeligt salt... måtte skifte tallerken, brød mm. Og saltbøssen var gået itu, da jeg drejede den.
      Så dejligt at skiftes mellem at strikke, cykle en tur, strikke, tur til havet, strikke - og så lidt kaffe til i tilpassede mængder :- )

      Slet
  2. Det er også skønt med noget vind i håret og nogle km i benene tæt ved havet :-) Den avocadomad blev da helt splittet ad - håber, du havde andet at supplere med :-) Rigtig god ferie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der blev skiftet mad, tallerken, avocado mm. :-))))) og saltbøsse, men først efter jeg var holdt op med at grine.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.