tirsdag den 27. oktober 2015

Inspiration...

Det er hyggeligt og inspirerende at mødes med andre, som deler ens interesse. I aften var jeg til møde i Seriøst Strik For Sjov i Horsensgruppen. Vi mødes på Industrimuseet. 

Hver gang er der ny inspiration - og også en pralerunde. Den elsker jeg! Det er især her inspirationen er. At se, hvad andre laver, hvilket garn, de bruger osv. 

I aften præsenterede Tove denne vest fra fru Zippe



Den er strikket i islandsk uld Létt Lopi. Det er 'pænt tykt', så det er også et hurtigt projekt. Jeg har aldrig strikket i garnet - nogen siger det kradser meget - eller er hårdt. Og der er uenighed om, hvorvidt det holder op med at kradse, når det er blevet vasket.

Nu er jeg ikke sart, hvad kradsning angår - så det kunne måske være et fremtidigt projekt. Måske med ærmer? Jeg synes rigtig godt om mønstret. Og garnet føltes rigtig lækkert.

I morgen skal det blæse. Rigtig meget endda. Så jeg er glad for, at jeg i dag nåede en tur ud i den lokale skov og fik dagens motion og frisk luft her. Det gjorde godt.



Det er jo heller ikke sikkert, at der er så mange blade tilbage efter i morgen. Det er med at nyde dem så længe, der sidder på træerne.

6 kommentarer:

  1. Jeg kan godt lide de islandske mønstre. Der er mange flotte bærestykke. Men garnet er jeg ikke vil med. Jeg høre til dem, der synes det er for stridt. Så det er spændende, hvad du synes....
    Jeg synes også "pralerunden" er inspirerende.
    Der er stof til mange projekter....
    Naturen er så flot lige nu... håber det holder lidt længere...

    SvarSlet
    Svar
    1. De islandske mønstre er utrolig smukke. Jeg har mærket på garnet, hørt det omtalt men har endnu ikke prøvet at have det på. På et tidspunkt må det komme an på en prøve ;)
      Jeg håber sådan, at vejret holder et stykke tid endnu. Mine øjne er endnu ikke mætte.

      Slet
  2. At mødes i fællesskabsgrupper er altid et gode og dejligt med jeres strikkeklub :-)
    Elsker islandsk strik og har arvet lidt fra mine forældre, men den du viser er bare flot i mønster og farver :-)
    Et rigtig smukt efterår ønskes, de lover en hel uge med sol og varme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så godt med fællesskaber. Islandsk strik er smukt - især denne med det smukke farvespil. Har du islandske forældre?
      Jeg håber også på et langt smukt efterår - jeg kan slet ikke få nok af naturen, som den stråler lige nu.

      Slet
  3. Det lyder altså rigtig hyggeligt. Dejligt med inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig godt til at få én ud af de vante stier.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.