Verden og Bremen 1

Og så et lidt forsinket rejseindlæg.

7. - 11. januar skulle Steen og en kollega samarbejde med en skole i Verden nær Bremen. Et projekt skulle aftales. De skulle dog kun arbejde fredag og mandag, så weekenden var afsat til hygge, så ægtefæller kunne være med. 

Vi kørte hjemmefra torsdag og var i Verden godt fire - fem timer senere - ikke nogen lang tur. Der lå lidt sne på markerne, men ikke så meget som vi havde hørt, der skulle komme. Da vi var installeret på hotel Thöles, gik vi ud i  byen for at finde et sted at spise. Det skulle vise sig at være vanskeligt, for rigtig mange spisesteder holdt vinterlukket. Omsider lykkedes det dog. I mellemtiden var det begyndt at sne.

Næste morgen tog Steen og kollega til møde, og vi andre kunne udforske Verden. Temperaturen var steget, så de 15 cm sne, der var kommet i løbet af natten, smeltede hurtigt.

Jeg gik fluks på den anden side af Aller, som byen ligger ved. Fra den side er der et smukt vue over den gamle del af byen. Den gamle katedral ses midt i billedet. Og herfra kunne jeg så se, at Aller er delt i to flodarme, så jeg måtte selvfølgelig også over den næste.

På det tidspunkt var næsten al sneen væk og solen sendte et lille venligt glimt ned over landskabet. 

På denne side havde man venligt sat skilte op, der forklarede at området omkring de tre floder Aller, 

Leine og Oker er et beskyttet naturområde rigt på fugle- og planteliv. 

Turen gik tilbage over broerne igen og så ind i den gamle bydel, der byder på skønne bindingsværkshuse.

Nogen lige, andre meget skæve, som det røde hus her på billedet. Mon ikke de skal passe på ikke at hælde for meget kaffe op i koppen :-)
De fleste gader er belagt med brosten og jeg takkede i mit stille sind, at jeg havde ladet min fine støvletter med hæl blive hjemme i Danmark og havde fornuftige støvler med flad sål på.

Længere henne ad Grosse Fischerstrase og rundt om hjørnet fik jeg øje på noget farvet. Et rigtig højt hus med speciel udsmykning på gavlen. Og noget farvet på det lille plankeværk.

En forretning helt for sig selv, hvor man kan købe hjemmespundet og farvet garn og strikkede, filtede og syede ting. Rigtig spændende. Jeg holdt mig i skindet - der skal strikkes af lageret.

l
Og udenfor var det selvfølgelig strikketøj på plankeværket.

Videre ad gaden og til venstre kom jeg så til byens domkirke Dom zu Verden.  Der kan også læses om den her. Kirken er evangelisk luttersk. Porten der ses her ligger mod syd og er låst. Det sammen er porten mod vest. og mod øst er der ingen. Jeg måtte halvanden gang rundt om kirken, inden jeg endelig fandt den officielle indgang. Det var dels skjult af det lokale fredagsmarked og dels kamufleret som en dør i en almindelig beboelsesejendom.

Døren er ca helt til venstre i billedet i efeuen. Efter døren måtte jeg ad lange gange og mange døre, inden jeg endelig fandt helt ind i selve kirkerummet. Til gengæld var det ligeså svært at finde ud igen - jeg havnede på et tidspunkt i et kosteskab, inden jeg fandt den rette vej.

Men helt inde gemte sig et meget smuk kirkerum,

Farverne er holdt i hvide og brændt rød. Det var lige ved at tage pusten fra mig  - måske fordi jeg ikke lige havde forventet det, men mere en mørk kirke. Det var 7. januar - og juletræer, adventskrans og krybbespil var stadig på plads. Her set op mod alteret.  Først d. 11. januar var de i gang med at fjerne det. Andre skikke!

Her set den modsatte vej ned om det ene orgel. Kirken rummede tre altre.

Det andet alter er over den uanselige indgang til kirkerummet. Den oprindelige kirke er fra år 814, men den ældste del af den nuværende kirke er fra år 1290. Den er blevet om- og tilbygget adskillige gange - senest i 1829.

Lige før adgangen til koret, var det udstillet et fint krybbespil i to dele. Den ene del til venstre.

Og den anden til højre.

Efter kirkebesøget vandrede jeg rundt i Verden - dejligt at have god til til at nyde en by. Verden er kendt for hesteopdræt. Det gav sig udtryk på sjove måder i detaljerne.





Som her på fortorvet, hvor hestesko var indlagt med - går jeg ud fra - hestenavne på kendte heste.

Her i nærbillede - jeg kender ikke krikken.

Og cyklister kan også nyde godt af cykelstativer med hestemotiver, der alle sammen er forskellige.

Og endelig Deuches Pferdemuseum! En af byens attraktioner. Jeg måtte ind og se det - ikke fordi heste interesserer mig synderligt, men fordi jeg stadig havde godt en times tid, inden vi skulle mødes - og så tænke jeg, at det jo kunne vise sig at være spændende.

Der er ingen billeder  indefra museet - fotografering forbudt. Men stueetagen bød på hestelegetøj, karuseller og lignende. Samt hestens historie. Der var model af hestenes forfader - en lille en på størrelse med en skottehund - i spinklere udgave - og også  forfaderens efterfølgere.
1. sal bød på ridningens historie - alt om rideudstyr, forskellige ridedicipliner, pokaler, fortos fra samtlige olympiader med redegørelse for hvilke medaljer Tyskland havde vundet og af hvem og i hvilken diciplin.

Ikke ophidsende. Og så begav jeg mig mod udgangen.

Jeg følte også, at jeg ikke rigtig kunne vride mere ud af Verden.  Og gik tilbage mod hotellet. Det passede lige med, at de andre kom. Vi fik pakket bilen og så kørte vi til Bremen.

Resten kommer i næste indlæg.