søndag den 14. december 2014

Johannekager....

Min far havde en tante Johanne, der var gift med morbror Aksel, der var bager i København - jeg ved desværre ikke hvor.




Men han bagte en småkage, som han solgte i sin bagerbutik. Jeg har aldrig kendt ham - men Johanne fik jeg kontakt med, da jeg begyndte i gymnasiet, og det første halve år boede hos min farmor i Silkeborg. Der kom Johanne på besøg - hun viste sig at være en rigtig kær og sød tante.

Til jul sendt hun os en kagedåse med disse vidunderlige småkager. De var opkaldt efter kager.

På et tidspunkt fik vi heldigvis lov at få opskriften - de var noget dyre at bage for hende, der kun havde sin folkepension.

Opskriften bærer præg af at være kortet ned fra en noget større portion. Dette rækker til en kagedåse:

Johannekager

333 g margarine
500 g mel
138 g sukker
ca 200 g groftsnittet mørk chokolade
ca 200 g groftsnittede nøddekerner

Æltes sammen og rulles ud i stænger. Skæres i passende stykker og bages ved 170 -200 gr til de er lyse.


Sådan lyder opskriften - men jeg kan sige, at ordene 'æltes' og 'rulles' er en tilsnigelse. Dejen skal nærmest presses sammen - og trykkes ud. Ellers smuldrer dejen fra hinanden.

Småkagerne skal være tilfældigt formet -klumpet og gerne forskellige.

Velbekomme.



6 kommentarer:

  1. Ja, de småkager var ikke til en lille pension. Nødder og chokolade har været en luksus.
    Når der kun er margarinen til at holde sammen på herlighederne, kan jeg godt forstå de er lidt ... udfordrende... at lave.
    De kommer ind i samlingen af opskrifter med historie. Tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Anne. De er et must her i huset.

      Slet
  2. Glæder mig til at prøve dem. Tak for opskrift. Glædelig jul til jer 🌲

    SvarSlet
  3. Tak for opskriften. De ser lækre ud :D

    SvarSlet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.