Ude i kulde, inde i varme....

Onsdag bød på gåtur og strikkecafé.

Jeg ville absolut nå min gåtur i dag, selvom jeg skulle nå bussen for at komme i strikkecafé. Også selv om modvinden langs hovedvejen gjorde det til en tvivlsom fornøjelse. Men det var nu glemt, da jeg kom ind i skoven. Fluks var der læ, vindjakkens hætte røg ned og kulden på lårene var glemt.

Og solen tittede oven i købet gennem skyerne. Bedre kan det da ikke være.

Og det blev det så alligevel. For ude i skoven så jeg igen i dag et rådyr. Nøjagtig samme sted som sidst. Og det ventede pænt på, at jeg fik vanter af, fisket kameraet frem, åbnet og taget billeder. Kun det sidste viste sig at være ordentligt skarpt. Og så vendte dyret sig lige så stille rundt og gik, som om det tænkte, at nu kunne det være nok. Men jeg nåede at få det.

Lidt ringere billedkvalitet - jeg har zoomet ind på rådyrområdet. 

Jeg nåede altså turen, men missede bussen, for jeg skulle jo også lige nå lidt frokost og så finde det strikketøj frem, jeg ville have med. Så jeg måtte slukøret traske hjem igen, hvor jeg ventede en time på, at det var tid at gå til busstoppestedet igen, for jeg VILLE altså afsted.

Jeg var der i god tid denne gang, og så nåede jeg frem - en time forsinket, men pyt, for frem kom jeg.

Vi er altid mange - i dag var vi en 20 stykker. Og så går snakken livligt. Der bliver drukket kaffe og der bliver spurgt ind til hinandens strikketøj. Det er altid hyggeligt. Jeg elsker de onsdag eftermiddage.