lørdag den 7. februar 2015

Vinterferie...

Sneen var smeltet i morges, og vejret er helt anderledes, end det har været de sidste dage. Det blæser mere - noget mere. Der er vist en orkan på vej. Men det er helt ligegyldigt, for Steen og jeg er dampet til Fanø for at nyde vind og rusk, og så er pænt vejr egentlig ligegyldigt. Alt slags vejr er godt her. Det handler blot om at have det rigtige tøj på.

Huset er varmet op nu, så fleecetæpperne er lagt væk igen. I brændeovnen brænder det lystigt og sender en dejlig strålevarme ud.

Steen har været ude at løbe; det kan jeg ikke mere, så jeg har gået en lang tur på 9 km. Jeg søger altid at lægge min  tur således, at jeg har medvind på de åbne strækninger og så er i læ af huse, hække, klitter eller træer på vejen hjem - der hvor der kan være modvind.



Vinden i dag er overvejende i nord, så på stranden gik jeg mod syd, og drejede længere nede ind på en badesti og så gennem skov et godt stykke.


Solen tittede lige gennem skyerne, og det nåede jeg at fange.



Oppe fra klitterne kan havet bedre ses. Standen var meget våd. Jeg var ikke helt nede ved vandet for jeg havde ikke gummistøvler på.


I aften vil vi hygge os med film 'Adams æbler'. Vi skal ikke nå noget - vi skal bare hygge og slappe af og gøre lige præcis det, vi har lyst til.

Det er vinterferie!

6 kommentarer:

  1. Hej Unni

    Det lyder skønt med vinterferie. Vi venter lige en uge mere hos os :-) Til gengæld har jeg fået mine store børn 2,5 dage ekstra da deres far har fået nyt arbejde, og ikke kunne få fri :-) Men det gør ikke noget, for vi har masser vi kan/skal have lavet :-)

    Dejligt at sommerhuset er varmet op, og Adams æbler er en fin film :-)

    Rigtig god ferie.

    Hilsner fra AnjaAnemone

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nyder det her. Filmen var rigtig god. Dejligt at hygge sig med sine børn og få lavet nogle ting sammen. God søndag til jer.

      Slet
  2. Rigtig god vinterferie... naturtur, mens jeg er på kulturtur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - ja det er rigtig - en ferie i København er vidt forskellig fra en øferie. Men nyd det. Der er så mange ting at opleve i København.God søndag til dig.

      Slet
  3. Lyder som en dejlig lang tur og en lækker weekend..
    Hvad mere kan man ønske sig.. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i. Jeg elsker at komme ud i naturen. God søndag til dig.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.