fredag den 11. september 2015

Tog mig alligevel sammen....

De sidste hyben lå alligevel og råbte på mig i fryseren. Så jeg tog mig sammen og fik 'udfrøet' dem. Det må det jo hedde.

Da alle var klar, fik de en tur i foodprocessoren til de var skåret i ikke alt for store stykker. Og så blev de kogt med vand, Imens fik jeg skåret de økologiske abrikoser, som så blev lagt ned i gryden og fik lov at stå og trække i gryden i nogle timer.

Så blev det hele kogt igen og derefter igen kogt - nu med sukker, og endelig med et par teskefuld Rød Melatin. Til sidst kom der vanille i og det hele blev hældt på Atmonskyllede glas.
Hurra for Den grønne Syltebog. Den bruger jeg altid - opskrifterne fungerer bare.





Der blev hele 15 glas Hyben-abrikos marmelade. De er nu heller ikke alle sammen så store. Men der var alligevel 2 kg hybenskaller!


8 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud, jeg holder meget af hybenmarmelade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også ;-) Og det er jo især afgørende for, hvad jeg får 'tid' til. Marmeladen er allerede godkendt af familien.

      Slet
  2. Det ser sør'me godt ud... En ret selvtilfreds fornemmelse .. ikk'?
    Velbekomme!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne - jo rigtig selvtilfreds. Det er dejligt at have et ønske om at lave noget og så også få det gjort. Jeg har også husket at klappe mig selv på skulderen :-)

      Slet
  3. Jeg elsker også hybenmarmelade og med abrikos er det helt suverænt :-) God appetit :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Det smager så skønt. Ellers gjorde jeg heller ikke så stort et arbejde, som det jo vitterligt er.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.