lørdag den 24. oktober 2015

I skovens dybe stile ro ....med larmende farver

I går fredag var jeg på Kreativ messe i Fredericia - men ikke mere om det nu. Billederne har jeg ikke fået hentet 'ned' endnu.

I dag var jeg på dejlig cykeltur med datteren - det blev en lang tur og så ville vi også lige have en lille skovtur med på vejen. Ikke i den lilleput skoven her, men I Kærskoven, der ligger nærmere Horsens. Det er en skov med voksne træer - og man kan gå langt i den - gå i en cirkel rundt om en sø.




Ikke en vind her inde i skoven - det må nærmest betegnes som søblik.





Der er kanonsmukt lige nu, hvor bladene har mange mange forskellige farver. Ja, øjnene kan blive helt mætte af det. Det gør godt.





Ahornbladene er specielt smukke.




Turen rundt i skoven er ca 2,5 km. Der er en længere tur i skoven, men vi skulle jo også cykle hjem igen.





Lige i øjeblikket er der mange svampe i skoven. En flok dækker helt en træstub.




Og næsten hjemme igen. Her er træerne nu også flotte. Turen blev på godt 34 km. En dejlig tur rundt i efterårslandskabet. Sådan en tur gider jeg så godt.

6 kommentarer:

  1. Sikke en smuk tur. Måske jeg skulle finde lidt varmt tøj og trille en tur med min cykel og de to små en dag 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. I hvert fald når det ikke blæser så meget, er det en god idé med en cykletur. Man kommer lidt længere omkring ;-)

      Slet
  2. Så smukt! Det stille vand minder om gåturen ved Vandkraftsøen. Det giver en speciel dybde i landskabet og øjnene hviler.
    Jeg er også fascineret af svampene... fandt nogle der næsten lignede gopler i græsset.
    Tak for turen... så langt har jeg ikke kondi til at cykle!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver en smuk dybde, og jeg elsker som skoven spejler sig i vandet. Der var MANGE svampe. Det må være det milde vejr.
      Jeg har cyklet gennem mange år. Frem og tilbage til arbejde i al slags vejr. Og jeg mener AL slags vejr. Nå ja, undtagen når sneen lå højere end 5 cm, for så kunne jeg ikke cykle igennem det. Så kørte Steen mig om morgenen, og så fandt jeg hjem uanset snehøjde - om jeg så skulle trække cyklen ;-)
      Jeg har cyklet en del her i år, for jeg savner mine daglige cykleture. Og så kommer kondien til længere ture.

      Slet
  3. Jamen, der findes jo ikke noget bedre - jeg kan i hvert fald ikke få nok og på cykel kommer man hurtigt langt omkring :-) Det er en meget smuk tur, I har været på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige det! Nu tog jeg mere eller mindre kun billeder af naturen / skoven /træerne - ikke det kedelige på cyklestien langs hovedvejen ;-) Det ville jeg forskåne jer for. hihi

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.