tirsdag den 20. oktober 2015

Også tudser kan nyde solen....

I går eftermiddags var jeg ude at gå tur i den lokale lille klat skov sammen med datteren. Der er lige nøjagtigt 1½ km skovsti inde i den, men det er den skov, der er. Så det bliver udnyttet.

Det var skønt solskin i går. Fordi jeg havde været en frossenpind om formiddagen, var jeg godt påklædt med trøje, pandebånd, vanter og halsedisse. Og så selvfølgelig jakke.

Vi var ikke engang kommet ind i skoven, før vanterne og pandebånd røg af. Efter et par hunderede meter mere halsedissen. Og til sidst måtte jakken også af. Trøjen beholdt jeg dog på - det er trods alt langt hen i oktober, selv om solen skinnede.

Med på stien fik vi øje på en tudse. Også den nød tilsyneladende solen, for den sad med hovedet vendt op mod den. Og selv om den for en kort stund blev fotomodel, blev den troligt siddende.




Og så lod vi den være der, gik videre og nød skoven og solen lidt mere.

6 kommentarer:

  1. Det er da bare et super billede i lige fik nuppet.. Den er utrolig flot :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Og den sad bare med hovedet drejet op mod solen og nød det. Jeg tænker nu, at den inderst inde må have været irriteret over at få stukket et kamera næsten helt op i snuden ;-)

      Slet
  2. En skov er en skov... og skal nydes... Dejligt tudsenydeligt billede!
    Ja, det er svært at været rigtigt klædt på for tiden. Det føles koldt at komme ud, men efter en tid for man gang i systemet og pludselig damper man! Moderne overtøj er åndbart... til en vis grad... måske vi skal tilbage til en poplinanorak med en god uldtrøje under? Den kan så ikke lige holde en pludselig byge ude... Pest eller kolera?
    Jeg leder efter en lang vindjakke/kort frakke. Jeg vil gerne have læ og varme om rumpen, men ikke en stor damefrakketing... Det er faktisk svært at finde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fordi jeg har cyklet så meget, har jeg altid en vand- og vindtæt og åndbar jakke. Ingen varme i den, men med det rigtige indenunder kan man holde varmen....når man bevæger sig. Hvis jeg ikke havde frosset sådan hjemme i stuen, havde jeg jo aldrig taget en trøje på indenunder. Men det var altså noget varmere, end jeg havde troet. Og solen varmede! Nej, det er ikke altid let at klæde sig rigtigt på. Men heldigvis kunne nogle af lagene tages af.

      Jeg fik faktisk købt en kort frakke i foråret, da jeg var i Berlin. Den var meget passende at have på i dag, hvor det faktisk var råkoldt.

      Slet
  3. Flot fanget :-) Hvor er din Flex blevet lækker - det er en utrolig smuk trøje og så kan jeg jo slet ikke stå for farven :-) Det har været en fantastisk skøn oktober - sikke smukke, solrige efterårsdage og det er da med at nyde alle de solstrejf man kan - det ved hr tudse vist også ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Det har virkelig været en skøn oktober. Der har også været regn- og blæsedage, men det er solskinsdagene, jeg helst tæller.
      Og så synes jeg, det er sjovt at møde sådan en tudse, som helt tydeligt sidder på stien for at nyde solen.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.