mandag den 21. december 2015

Juletradition....

Vi holdt gløgg komsammen i går sammen med Rotary klubbens søde udvekslingsstudent fra Argentina, som i øjeblikket bor hos sin anden værtsfamilie. Det er efterhånden tradition, at councellor holder samler alle de' implicerede' til lidt juletamtam.




Jeg fik lige nuppet et billede af en næsten dækket bord, inden gæsterne kom. Steen fik lavet gløgg, og jeg fik varmet de hjemmebragte æbleskiver og boller, sat skåle med småkager på bordet, fyldt andre med konfekt.




Og så var det også tiden til at hente nogle friske dekorationer ind ude fra skuret, hvor de har holdt sig Og så var rammerne sat for en rigtig hyggelig eftermiddag sammen.



 


Jeg nyder meget at se den unge student tage opgaverne på sig og se, hvordan det udvikler. Et år gør en stor forskel. Det er forandrede unge, der kommer hjem til deres eget land og familie efter et år i det fremmede.

Det er en enestående chance, man får som udvekslingselev.

Misserne nyder ikke altid gæster. Især ikke Dusty, som gemmer sig på datters værelse.





Dumbledore derimod trives overalt, så han fandt puffen med det i 70'erne hæklede tæppe. Dér trives ham. Og det ses.



Da alle var taget afsted fik vi ryddet op og så havde vi brug for at smække benene op og 'flade ud'.

En skøn 4. søndag i advent. Vi blev bekræftede i, at det ER en god tradition.


Nu er det snart jul - lige om lidt. NU glæder jeg mig. 



PS - og så har jeg lige set, at jeg har 50.000 - jubilæum :-)



4 kommentarer:

  1. Skønne misser med hver sin personlighed. Godt de selv kan vælge, hvad de vil berige med deres tilstedeværelse!
    Det er da en dejlig tradition. Jeg har ikke selv været involveret i udvekslingsstudenter, men synes det er så godt at se andet end egen hjemstavn. Både for større forståelse af/for andres livsvilkår og for den personlige udvikling.
    Det næsten klargjorte bord ser hyggeligt og indbydende ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv om de er brødre, så er de vidt forskellige. Men de nyder hinandens selskab alligevel.
      Det er så berigende at få lov at være med til at udvikle et ungt menneske - at åbne øjnene for en ny kultur og få sat sin egen i relief - og se den forandring den unge gennemgår.
      Jeg nåede ikke at få taget et billede af det færdige bord ;-)

      Slet
  2. Hvor lyder det hyggeligt. Dejligt med traditioner.
    Rigtig god jul til jer.
    Hilsner fra AnjaAnemone

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en super hyggelig eftermiddag.
      Også en rigtig glædelig jul til dig og dine. Knus.

      Slet


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.