Bwaaahaaaa....

Så er det halloweentid igen. Jeg elsker at lave græskarhoveder. Så selvfølgelig skulle der også lavet et i år. Der blev købt et ekstratort kæmpegræskar.

Det blev udhulet, der blev tænkt og der blev tegnet op på selve hovedet. Og så blev der skåret.

Forsigtigt, så kniven ikke skulle smutte. Og tænder rasle ud :P

Det lykkedes mig alligevel at skære en fortand i overmunden for langt ned - så måtte der leges tandlæge og laves en stifttand - selvfølgelig med en tandstikker :-)))))))  Så gik det.

Den kom ud med det samme, så vi kan se den fra stuevinduet. Og der pynter den svært - både i dagslys....

Og i natte'lys'.

Glædelig Halloween  - også selv om I ikke holder det. Det gør vi ikke - men vi fejrer bryllupsdag d. 31. Der var ikke noget, der hed Halloween, da vi blev gift. Så havde vi måske valgt en anden dato - måske? På den anden side - det var den dag, vi begge kunne  :-D

Hurra, hurra, hurra.....

Der er datterens fødselsdag i dag.

Hun har ikke ønsket sig - men jeg har alligevel strikket et par sokker til hende. Det er jo ved at være koldt derude.

Sokkerne er strikket i Mayflower på pinde 2½. Teknikken er vævestrik med 1 maske forskudt pr gang.

Hun har ind i mellem nogle infernalsk lange dage - hun tog meget tidligt af sted i morges - lidt over 6 - og kom meget sent hjem igen - lidt før 18, så vi fik også spist sent.
Også var hun så sød, at hun selv lavede sin fødselsdagsnenu ;-)  Så kan man få det, som man vil have det.

Efter denne opskrift fra Arla med hendes egne ændringer - mindre blå ost, mere kød og grønt.   Mums, det smagte.


Redigerer lige - glemte dette billede af den dejlige ret.

Uhmm - det smagte.

Inspiration...

Det er hyggeligt og inspirerende at mødes med andre, som deler ens interesse. I aften var jeg til møde i Seriøst Strik For Sjov i Horsensgruppen. Vi mødes på Industrimuseet. 

Hver gang er der ny inspiration - og også en pralerunde. Den elsker jeg! Det er især her inspirationen er. At se, hvad andre laver, hvilket garn, de bruger osv. 

I aften præsenterede Tove denne vest fra fru Zippe. 

Den er strikket i islandsk uld Létt Lopi. Det er 'pænt tykt', så det er også et hurtigt projekt. Jeg har aldrig strikket i garnet - nogen siger det kradser meget - eller er hårdt. Og der er uenighed om, hvorvidt det holder op med at kradse, når det er blevet vasket.

Nu er jeg ikke sart, hvad kradsning angår - så det kunne måske være et fremtidigt projekt. Måske med ærmer? Jeg synes rigtig godt om mønstret. Og garnet føltes rigtig lækkert.

I morgen skal det blæse. Rigtig meget endda. Så jeg er glad for, at jeg i dag nåede en tur ud i den lokale skov og fik dagens motion og frisk luft her. Det gjorde godt.

Det er jo heller ikke sikkert, at der er så mange blade tilbage efter i morgen. Det er med at nyde dem så længe, der sidder på træerne.

Kreativ messe i Fredericia 2015....

Jeg har fået mig en ny mobil, som jeg havde med til Kreativ messe. Jeg har længe haft brug for at udskifte min gamle IPhone, som stædigt nægter at lukke programmer før der er trykket mindst 30 gange på knappen. Det er ikke holdbart i længden, for det strækker min tålmodighed for langt.

Derfor er en ny blevet købt. Og jeg er suverænt gået efter én, der kan tage gode billeder. Også indendørs. Der kunne min gamle slet ikke begå sig!

Den spritnye mobil blev medbragt til Kreativ messe sammen med IPhonen, for SIM kortet er ikke blevet flyttet endnu. Små skridt...

Toget blev bordet fra perronen her i storstaden og 24 minutter senere kunne jeg stå ud i Fredericia og finde vejen til Messehallerne.En fin spadseretur på 2,5 km. Dejligt, så var halvdelen af motionen i hus for den dag.

I Fredericia er nogle af fodgængermændene blevet erstattet af tapre landssoldater :-)
Sødt, synes jeg.

Efter køb af billet drog jeg ind i hal A. Du godeste; selv om klokken kun lige havde passeret åbningstid, var der mange mennesker allerede - og mange - rigtig mange stande.

Jeg gik fortrinsvis efter strikkestande - og dem var der rigeligt af. Jeg mødte blogvenner og SSFS venner. Jeg var forbi Charlotte Kaae's stand og fik kigget på hendes fine nyudgivelse - Grafisk gobelin strik  - og havde da glemt ALT om mit nye mobilkamera, så travlt havde jeg med at suge indtryk, snakke, mærke, overveje og kigge. Jeg mistede også fuldstændig orienteringen derinde selv om jeg begyndt at gå rundt efter et system. Så meget for det!

Så kom jeg forbi pilefletområdet. Og så kom jeg da i tanker om, at jeg skulle afprøve kameraet.

Jeg er ganske godt tilfreds!

Der var workshops her. Det måtte jeg da bare prøve. Et engelprojekt blev valgt.

Kroppens pilegrene er samlet.

Vinger påmonteret og samlet med en knude, hvis navn jeg ikke kan huske :P

Hoved flettet og englen taget af 'blokken', så nederste kjolekant kan afsluttes. Seje pileender!

Færdig engel - ikke bedste billedkomposition, men den er færdig og skaberen er tilfreds med arbejdet!

Det tog en tre kvarter. Og så var klokken blev hen ad to, og maven meldte, at den var sulten, så en stol blev fundet, og den medbragte madpakke fundet frem sammen med en vandflaske. DEt gjorde godt.

Og så gik jagten på at nå at få set det sidste af messen. Det lykkedes ikke, men lidt over fire, kunne hovedet ikke rumme mere. Og så gik turen tilbage til stationen. Det var blevet dejligt solskinsvejr, som jeg slet ikke havde opdaget inde i messehallens elektriske lys og luft.

Og i Hedensted fik jeg Steen til at hente mig ved stationen - jeg var for brugt til at gå tilbage.

Men en rigtig dejlig dag med masser af inspiration. Måske jeg skulle prøve et pilefletkursus?

I skovens dybe stile ro ....med larmende farver

I går fredag var jeg på Kreativ messe i Fredericia - men ikke mere om det nu. Billederne har jeg ikke fået hentet 'ned' endnu.

I dag var jeg på dejlig cykeltur med datteren - det blev en lang tur og så ville vi også lige have en lille skovtur med på vejen. Ikke i den lilleput skoven her, men I Kærskoven, der ligger nærmere Horsens. Det er en skov med voksne træer - og man kan gå langt i den - gå i en cirkel rundt om en sø.

Ikke en vind her inde i skoven - det må nærmest betegnes som søblik.

Der er kanonsmukt lige nu, hvor bladene har mange mange forskellige farver. Ja, øjnene kan blive helt mætte af det. Det gør godt.

Ahornbladene er specielt smukke.

Turen rundt i skoven er ca 2,5 km. Der er en længere tur i skoven, men vi skulle jo også cykle hjem igen.

Lige i øjeblikket er der mange svampe i skoven. En flok dækker helt en træstub.

Og næsten hjemme igen. Her er træerne nu også flotte. Turen blev på godt 34 km. En dejlig tur rundt i efterårslandskabet. Sådan en tur gider jeg så godt.

Lidt lunt til efteråret....

Et lille hurtigt projekt færdigt. En vest strikket i farveskiftegarn fra Hjelholts Uldspinderi. Opskrift købt sammen med garn. Opskriften kan desværre ikke ses på hjemmesiden.
Den blev færdig og vasket i går.

Der er brugt 272 g. Strikket nedefra på pinde nr 6. Ved ærmegab deles arbejdet i to forstykker og ryg, der strikkes færdig hver for sig. Til sidst strikket hals- og ærmekanter på. Nemt og enkelt. Og det trængte jeg til efter Flex.

Den er dejlig lun at have på. Yderst lækkert garn.

Også tudser kan nyde solen....

I går eftermiddags var jeg ude at gå tur i den lokale lille klat skov sammen med datteren. Der er lige nøjagtigt 1½ km skovsti inde i den, men det er den skov, der er. Så det bliver udnyttet.

Det var skønt solskin i går. Fordi jeg havde været en frossenpind om formiddagen, var jeg godt påklædt med trøje, pandebånd, vanter og halsedisse. Og så selvfølgelig jakke.

Vi var ikke engang kommet ind i skoven, før vanterne og pandebånd røg af. Efter et par hunderede meter mere halsedissen. Og til sidst måtte jakken også af. Trøjen beholdt jeg dog på - det er trods alt langt hen i oktober, selv om solen skinnede.

Med på stien fik vi øje på en tudse. Også den nød tilsyneladende solen, for den sad med hovedet vendt op mod den. Og selv om den for en kort stund blev fotomodel, blev den troligt siddende.

Og så lod vi den være der, gik videre og nød skoven og solen lidt mere.

Flex....helt færdig nu.

Halskant er blevet strikket - det tog ikke så lang tid. Og så er Flex blevet vasket og centrifugeret, tørret fladt og nu fotograferet.

Og nej - jeg har ikke prøvet den.... endnu. Halskanten ser sådan ud. Riller af ret og vrang, der lægger sig pænt.

Øverste kant af hvert ærme ind mod kroppen har en række med 2 vrang masker og 2 m ret løst af. Retmaskerne giver en god kant, der ikke giver efter for træk fra ærmet. En fin detalje i trøjen, synes jeg.

Opskrift: Flex af Hanne Falkenberg

Garn: 292 g af hendes eget Shetland no 2

Pinde: nr 3 - halskant 2½

Trøjen stikkes på rundpind nedefra. Ved ærmegabet deles for og bag - og der slås masker op til ærmer, som strikkes sammen med henholdsvis for- og bagstykke. Ærmerne får ekstra bredde foroven med vendestrik. Ærmernes for og bag strikkes sammen på oversiden og sys sammen på undersiden. Til sidst strikkes halskant.

Den har været spændende at strikke - men er lidt tidskrævende - den trækker sig sammen og det er forholdsvis tynde pinde.

Med i strikkekittet er der opskrift på en halsdisse og der er rigeligt garn tilovers at strikke den med. Jeg er dog ikke begyndt på den endnu.

Der flexes færdig...

.
Flex af Hanne Falkenberg er ved at være færdig. Kun halskanten er tilbage. Der var heldigvis ikke så meget montering på modellen. Kun undersiden af ærmerne skulle sys sammen.

Det blev gjort omhyggeligt - maske for maske, så sammensyningen bliver så usynlig som muligt.

Ved prøvningen gik det også op for mig, at der er masser af kageriller - den kan faktisk ekspandere i alle retninger - og fremhæver samtlige kvindelige former - også de ikke så flatterende, som jeg helst så skjult. 

Nu skal den være helt færdig - og så vaskes. Håber på, at der kunne ske mirakler i den proces :O

I hvert fald dropper jeg alle kager og søde sager i den nærmeste fremtid. 

Ud i naturen....

I går blev det til en dejlig tur til stranden. 

Vi gik en lang op ad Søren Jessens sand og selv om der ikke var den kraftigste blæst, så var der alligevel lidt. Og det er dejligt. 

Der er åbne vidder - og ikke ret mange mennesker på stranden. Højvandet var på sit højeste godt en times tid før vi kom - det ses på rillerne i sandet. 

Der stod vand i mange af dem. Og jeg fandt ud af, at min ene støvle er blevet utæt. Mine støvler holder ikke længe her. Når der er mange knivmuslinger, er det svært at undgå at træde på dem - og de er altså ret skarpe.

I dag stod det på en cykletur mod syd. Først en lille tur i Kunstladen - det er obligatorisk - og jeg stod med noget moskusuld i hånden - skal - skal ikke? Det blev ikke. Der skal gøres indhug i lageret først.

Bagefter videre og ca midt på øen til venstre mod Pælebjerg. En skøn cykletur, der efterhånden blev ret krævende med kørsel i både sand og mudder og nogle steder ret smalle stier. 

Så videre mod Skovlegepladsen, hvor vi aldrig har været før. En herlig legeplads ude i skoven, med plads til både børn, ældre og andre barnlige sjæle. Og med plads til at spise frokost i det grønne. 

Det gjorde vi nu ikke. Et polsk kunstnerpar havde skåret fine træfigurer til stor glæde for alle. 

Efter en tur i gyngen vendte vi cyklerne hjemad til en velfortjent frokost.

Blå himmel, hav ...og for meget salt.

Vesterhavet har igen kaldt på mig. Jeg elsker de store åbne vidder, himmel og hav, den friske vind - og så det dejlige veje, der kom samtidig med, at vi tog færgen til Fanø. 

Jo jo, der er da skyer, men der er også lidt blå himmel og i hvert fald regner det ikke. Og så er vejret pr. definition godt, ja faktisk fremragende. Jeg har ikke noget imod blæst - og gerne temmelig kraftig blæst, når jeg er her, men faktisk sætter jeg pris på alt slags vejr...næsten. Selv om regntøjet er med, så kan jeg godt undvære strålende regn.


Cyklerne er med også denne gang, og Fanø bliver cyklet tynd. Alle de steder, man ikke kan komme med bil, bliver udforsket. Og en tur til stranden er også et must - hver dag.

En god frokost er tiltrængt efter et par timer ved havet.

Desværre gik låget af saltbøssen, da jeg skulle dreje noget salt på min mad. Det blev til rigeligt salt. Jeg håber ikke, jeg kommer til at græde så mange tårer.

Nu skal kaffe og strikketøj nydes - og så måske lige en tur mere til havet. Senere.

Det går da den rigtige vej....

Som alle andre unge i dag, fik min datter ikke lært at strikke, da hun gik i skole.

Hun vil dog rigtig gerne lære at strikke sokker, men da det jo nok ikke lige er dér, man begynder, Er derfor begyndt at lære hende retmasker.

Der bliver sådan cirka strikket 2-3 pinde hvert halve år. Så det går da bestemt fremad.

En halv pelikan og flyvende blade....

Det blæser en halv pelikan i dag.  Og det mærkes rigtig meget, når vi går fra smukke sensommerdage helt uden vind til det vejrlig i dag. Sikke en forskel!

Huset  knirker, når det suser hen over taget. Det er koldere indvendigt, så trøjer og uldsokker er hevet frem fra skabet og taget i brug - hele dagen. Og i dag er der blevet tændt for varmen - kun en lille smule - vi kan endnu godt klare os med uldtøj.

Udenfor kan blæsten også ses. Bladene ligger tæt på græsplænen, og georginerne vipper faretruende fra den ene side til den anden. Jeg har været ude at samle et par afknækkede blomster op.

Det er ellers georginernes højtid - de stortrives i denne måned - lige indtil frosten. Det bugner af blomster på dem. Jo flere, vi plukker - des flere kommer der.

Den her sort er særlig udsat i blæsten - dens blomster er 20 cm i diameter - en kæmpe blomst, der let gribes af et vindstød.

Jeg gribes af mit strikketøj. Det går fremad med Flex, jeg mangler kun bærestykket samt forreste sider af ærmerne.

Jeg tror, der skal tændes op i brændeovnen i aften. Det vil gøre godt.

Strikkeweekend i Holstebro...

Skilte som dette modtog os, da vi nærmede os den spejderhytte i Tvis, der skulle danne rammen om en festlig strikkeweekend med foreningen Seriøst Strik For Sjov.  Så var kammertonen slået an: Højt humør, styr på organisationen og at det her handler om strik.
Og så er en advarsel måske på plads: der er en kilometer fotoblog denne gang!

Der var pyntet med blomster overalt, både uden- og indenfor.

Og fin udstilling af strikketøj, der blev udskiftet weekenden over. 

Der blev strikket ude som inde. Vejret var helt fantastisk, så det var med at udnytte det.

Det blev derfor også til en gåtur i det  naturskønne område ved Storåen. 

Ikke en vind rørte sig.

Vi kom forbi Tvis Mølle, 

hvor der var åbent :-)  Inde i bygningen var der en fin planceudstilling, som fortalte om møllens historie, samt om klostret, som møllen i sin tid tilhørte. Den nuværende mølle er en kopi af en mølle fra 1700 tallet. Desuden var der fortællingen om Prins Buris - ham med Liden Kirsten - som forærede jorden til Klostret i 1163. 

Klostret har ligget på jorden  her bag ved. 

Oppe på en bakke var der bænke og borde, og de der havde tænkt så langt, havde medbragt strikkeposen, så udsigten kunne nydes sammen med pindenes klirren.

Jo, udsigten var smuk

Lyset helt fantastisk - og man fornemmer slet ikke, at Holstebro gemmer sig i lavning i baggrunden. Der var dejligt fredeligt i det område.

Ja, det hedder jo nok ikke havblik, men åblik lyder nu heller ikke rigtigt. Men blikstille var der!

Også i dag søndag var vi lokket ud på en frisk gåtur. Det var stadig formiddag og duggen hang fast i spindene i hegnet. Tågen lå lavt hen over landskabet og det var da lettere koldt, men stadig helt vindstille. En smuk oplevelse. 

Og også i dag blev der strikket udendørs. 

Og så har jeg ikke nævnt den veltilberedte mad, der kom på bordene i overdådige mængder, de lækre kager til kaffen, frugten der var rigeligt af -  og ikke mindst den supergode stemning. En rigtig vellykket weekend takket være Holstebrogruppen, der havde organiseret med øje for detaljen.

Tak for en rigtig god weekend. Jeg glæder mig allerede til næste år. Jeg er så klar igen.